DM SUP Flatwater 2016 – Race recap!

Af Niels Lønborg

I weekenden den 4.-5. juni havde de bedste dansk standup paddlere sat hinanden stævne på smukke Fanø. Krydret med dygtige paddlere fra Sverige og Marokko var der lagt op til et par spændende konkurrencedage. Vært for arrangementet var Fanø Sport & Event ved Jens Wohlert, som havde en hektisk weekend som arrangør, deltager, race marshall, Ø-guide og grill mester.

13403921_1734019463518367_2258555467640279906_o

Basen for stævnet var det super hyggelige fælleshus i Sønderho, hvor 24 deltagere tjekkede ind lørdag morgen. Lørdagen bød på technical race i havneområdet ved Nordby, hvor der blev afviklet mange heats med højt niveau på en spændende bane. Kampen ved bøjerne var til tider meget tæt, men alle kom på land med et smil på læben. Den indlagte løbetur henover en lille ø var en god afveksling på en udfordrende rute.

13392314_1734019706851676_7344618886581468204_o

Nikoline Rasmussen var suveræn på dame siden og hos herrerne var det ikke uventet den lige nu øverst placeret på verdensranglisten, Casper Steinfath, der var første mand i mål. Marokkanske Amine Bouizgaren på 4. pladsen viste også endnu engang, at han er super hurtig i en sprint. Bedst som det tekniske race var overstået var det tid til dagens sprint, som foregik på en spontant udlagt rute foran promenaden i Nordby. Alt i alt en dag med masser af indtryk

13416891_1734019993518314_881753370451576356_o

Aftenen blev tilbragt med god mad og DSRFs generalforsamling i de uformelle rammer i Fælleshuset i Sønderho..

Søndag bød på endnu mere sol og vores racemarshall løftede endelig sløret for ruten til dagens long distance, som blev afholdt på havsiden med en udfordrende vind fra nordvest på ca 6-7m/s.

Starten gik fra standen og ud rundt om en bøje og herefter ca. 5 km op langs kysten med bølger fra siden og skrå modvind. For de fleste af os var det en lettelse, at kunne runde bøjen og padle de sidste kilometer i forhold der mindede lidt om downwind. Det viste sig da også hurtigt, at det var her afgørelsen om placeringer skulle falde. Dem med downwind erfaring kunne vise muskler og de forskellige “draft-trains” blev hurtigt splittet ad – og så var det hver mand for sig selv.

supdm2

Placeringerne fra technical race blev stort set gentaget på lang distance disciplinen. For mig personligt var dem der overaskede mig mest positivt helt klart Nikoline Rasmussen, der i overbevisende stil satte den ellers altid stærke Maya Persson fra Sverige til vægs. Hos pigerne har også Stine Molin rykket sig meget fra sidste år og løb med en fortjent DM-bronze. Der var helt klart tale om årets stærkest pigefelt hvilket jeg synes var super fedt!

Christian ”PolarBear” Andersen har også på det sidste år taget et stort spring og har vist, at han på trods af en stadig lidt spinkel statur kan bide skeer med de store! Jeg glæder mig til at følge hans udvikling de kommende år.

supdm1

Den uformelle præmieroverrækkelse fandt sted på stranden og der skal herfra lyde en STOR TAK til Jens og de mange sponsorer som gjorde det muligt. Download resultaterne nedenfor.

Se alle billederne her.

13392245_1734022913518022_5295305853785049946_o 13391439_1734022960184684_8436011462698663023_o 13412132_1734022903518023_3319844845798715768_o

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar