Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk
COP Søfart medlemsside

Newsletter

Nyhedsmail

Få tilsendt vores ny-
hedsmail med oversigt over ugens nyheder.
Tilmeld dig her...

FAQ

Hvorfor modtager jeg dobbelt opkrævning?

Når det sker at du modtager en opkrævning der er for stor, skyldes det som regel at din indbetaling for måneden før har fundet sted for sent.

Når vi udsender opkrævninger sker det via Bankernes Betalings Service. I det system ligger der en frist for indsendelse af data til opkrævninger omkring d. 16. i en måned. Har din indbetaling så fundet sted ved almindelig giroindbetaling f.eks. d. 12., registrerer vi først indbetalingen efter d. 16., da der som regel går op til 5 hverdage før vi får besked om det fra BG Bank.

Hvorfor får jeg ikke mit fagblad?

Modtager du ikke dit fagblad, og evt. anden post, kan det skyldes at du har glemt at meddele adresseændring til foreningens kontor. Du kan rette dine oplysninger under menupunketet "Ret mine oplysninger"

Hvorfor hører jeg ikke noget fra jer når jeg har sendt indmeldelsespapirer?

Har du ikke hørt fra foreningen inden for en uge efter at du har sendt dine papirer, kan det skyldes at vi ikke har modtaget dem. Derfor er det en god idé altid at ringe hvis du syntes der er gået for lang tid uden tilbagemelding fra os.

Hvilke forsikringer har jeg via DSRF?

Du indbetaler via dit kontingent til en heltidsulykkesforsikring.

Hvad dækker min ulykkesforsikring?

Forsikringen dækker kun ved ulykkestilfælde og ikke ved sygdom. Den dækker hele døgnet uanset om du er på arbejde eller har fri. Forsikringen dækker kun hvis der er men efter ulykken. Mengrad afgøres af læge og forsikringsselskabet.

Jeg er gravid, hvad gør jeg mht. mit arbejde?

I henhold til Sømandsloven skal du senest ved udløb af 6. svangerskabsmåned afmønstre. Herudover har en gravid søfarende ret til at afmønstre endnu tidligere, hvis der er lægelig dokumentation for at fortsat tjeneste ombord kan skade graviditeten. Efter afmønstring grundet graviditet, oppebærer den gravide søfarende løn i op til to måneder. Flere steder dog mere, bl.a. hos DFDS, hvor man kan få løn i 14 uger (der er dog visse betingelser som skal opfyldes for dette). Herefter overgår man til dagpenge, som udbetales af kommunen, når det drejer sig om sejlads mellem to danske havne, og ellers af Søfartsstyrelsen.

NB: Reglerne omkring graviditet er ganske omfattende, de bliver ofte ændret, ligesom der overenskomstmæssigt er forskelle fra rederi til rederi. Derfor er det en god idé, at kontakte fagforeningen for nærmere oplysninger, hvis du bliver gravid.

Hvornår og hvordan kan jeg få feriepenge?

Ferieåret løber fra den 1. maj til den 30. april det efterfølgende år. I denne periode kan ferien holdes. Feriepengene til denne periode optjenes i det foregående kalenderår. Når du ved hvornår du skal holde ferie, sender du feriekortet til DSRF, som udbetaler pengene (tidligst 4 uger inden ferien starter). Husk underskrift samt registrerings- og kontonummer til din bank, hvis du vil have pengene overført til din konto.

NB: Der kan være truffet andre ordninger om ferie og feriepenge i de forskellige overenskomster. Kontakt derfor fagforeningen, hvis du er i tvivl.

Jeg er blevet ledig, hvad gør jeg?

Når du har haft din sidste løndag melder du dig hurtigst muligt på dit lokale jobcenter, og stempler ind som arbejdsledig. <b>Du kan aldrig få dagpenge fra tidligere end din tilmeldingsdato på jobcenteret.</b> Link til  adresser m.m. finder du i slutningen af denne artikkel.

På jobcenteret får du nærmere oplysninger og skemaer til udfyldelse og brug for A-kassen. Du kan principielt godt melde dig ledig før din sidste løndag, men du kan aldrig få dagpenge før efter din sidste løndag. Næste skridt er A-kassen (se under ”A-kasse” på denne hjemmeside for oplysninger om STA's regionskontorer). De skal bruge en masse papirer. Ring og snak med dem, og hvis de ikke bor for langt væk, kan det anbefales at du aftaler at møde personligt op med dine papirer. Lav en aftale og aflever papirerne ved et møde med din sagsbehandler, så kan du få klarhed på mangler eller lignende ved samme lejlighed.

Find dit lokale Jobcenter her

Jeg har selv sagt mit arbejde op, får jeg nu karantæne?

Som hovedregel er svaret JA. For søfarende findes der en vigtig undtagelse som er knyttet til en 12-måneders regel og opsigelse med henvisning til Sømandslovens § 7. Ring og snak med foreningen hvis du er usikker. Der findes også andre undtagelser. Det kan altid anbefales at snakke med foreningen <b>som det allerførste,</b> hvis du føler dig karantænetruet.

Jeg er blevet fyret, får jeg nu karantæne?

Med mindre du er blevet fyret med fuldt opsigelsesvarsel og på grund af indskrænkninger, lukning af virksomhed og lignende grunde - vil vi altid anbefale at ringe til foreningen, som det allerførste.
Sagen er, at der principielt altid vil blive givet karantæne hvis opsigelsen/bortvisningen kan "tilskrives dig selv". Hvis du er blevet fanget med hånden begravet i kagedåsen, brud på toldregler, fuld på arbejde, vold på arbejdspladsen og lignende, så skal der overordentligt kreative forklaringer til at undgå karantæne. I andre tilfælde er det desværre ofte et spil om hvilke oplysninger der bliver givet til hvem hvornår og hvorfor på hvilken måde.

Jeg er blevet opsagt på grund af samarbejdsproblemer...

Det er let, men det kan hurtigt gøres svært. A-kassen er forpligtet til at spørge dig om en redegørelse ligesom de spørger arbejdsgiveren, og så starter balladen gerne. Du skriver side op og side ned om hvorfor Børge var dum og arbejdsgiveren forsvarer sin opsigelse med at du var dum med henblik på at undgå en faglig sag om usaglig opsigelse.

Arbejdsgiveren er imidlertid ikke forpligtet til at uddybe sin opsigelse nærmere, og du kan principielt altid nøjes med at henvise til arbejdsgiverens begrundelse, medmindre han fremkommer med oplysninger i sit svar, som er belastende for dig. I så fald vil du naturligvis gerne have lov at svare for dig. Hvis resultatet af hele denne "øvelse" er, at arbejdsgiveren siger "ingen yderligere oplysninger", og du siger "arbejdsgiveren siger samarbejdsproblemer, og det må han jo så mene", så skal A-kassen tage stilling til spørgsmålet: Er det godtgjort at det overvejende var din egen skyld at du blev opsagt, på det foreliggende grundlag? Begge parter henviser til "samarbejde" uden yderligere oplysninger. Samarbejde går begge veje, og uden yderligere oplysninger er stillingen 1-1. Ingen karantæne!

Overskydende timer…

Der gives karenstid for timer udover det sædvanlige ("overtimer"), herunder også kontanterstattede fridage og lignende. Beregningen kan godt være indviklet, men den er principielt pragmatisk og A-kassen spørger gerne foreningen, hvis der er tvivl om forståelsen af lønsedlerne. Maximalt er karenstiden på 5 uger, og den beregnes på basis af dine lønsedler for de seneste 3 måneder.

© copyright CO-SEA. Webdesign: www.reklamehuset.dk