Når du surfer og stand up padler er det helt essentielt at du har styr på sikkerheden – både for din egen og andres skyld. Med nedenstående gode råd, tips og tricks ønsker vi at hjælpe dig til, at få en sikker tur på og i vandet – uanset om du skal surfe bølger, padle en tur i havnen eller downwinde fra A til B.
SUP – 10 gode råd
1. Brug ALTID en leash.
2. Husk svømmevest (det er et lovkrav).
3. Medbring telefon i vandtæt etui.
4. Gå som udgangspunkt ikke alene på vandet.
5. Fortæl andre hvor du/i padler ud og hvornår du/i forventer at være tilbage.
6. Få et introduktionskursus i en DSRF forening eller hos en surfskole.
7. “If in doubt, don’t paddle out” – brug din sunde fornuft og kend dine begrænsninger.
8. Brug korrekt påklædning efter årstiden samt vind- og vejrforhold.
9. Undersøg altid vind- og vejrforhold inden du går ud. Gå ikke ud i fralandsvind hvis du er nybegynder eller let øvet.
10. Brug padlen til at signalere hvis du er i nød.
Surf – 8 gode råd
1. Brug ALTID en leash.
2. Læs og forstå Surfers Code of Conduct.
3. Gå som udgangspunkt ikke alene i vandet.
4. Fortæl andre hvor du/i surfer og hvornår du/i forventer at være tilbage. Undersøg fx hvilket redningsnummer (grønt skilt på stranden) du/i surfer i nærheden af.
5. Medbring en telefon som du kan have liggende på stranden i tilfælde af, at andre kommer i nød og du skal ringe efter hjælp.
6. Få en introduktion til surf i bølger i en DSRF forening eller hos en surfskole.
7. Undersøg altid nøje vind- og vejrforhold.
8. Husk påklædning efter årstiden og forholdende.
Dine færdigheder – 6 gode råd
1. Lær at svømme, fx havsvømning.
2. Bliv dygtig til at bruge forskellige vind- og vejr apps, fx Windy, Sejlsikkert, FCOO etc.
3. Vær’ nysgerrig og søg hele tiden, at udvikle dine egenfærdigheder.
4. Spørg andre som har mere erfaring end dig selv.
5. Opdatér dit førstehjælpsbevis hvert 2. år.
6. Tilmeld dig et instruktørkursus i DSRF.