• Kom med på bølgen!

    – bliv partner med os!

Vores nuværende samarbejdspartnere

Bliv partner med os

Vi vil skabe meningsfulde og bæredygtige partnerskaber, hvor gode relationer er afgørende for et positivt outcome af vores samarbejde. Når I samarbejder med Surf & SUP Danmark bliver I en del af vores og surf sportens DNA og værdisæt. Det er:

FRIHED – LIVSSTIL – EVENTYR – FÆLLESSKAB – MILJØ – SUNDHED – OPLEVELSER – KONKURRENCE

I bliver samtidig en del af den positive udvikling og vækst, som i øjeblikket tegner sporten i Danmark og resten af verden. Vores events og aktiviteter har forskellige potentialer og muligheder for eksponering, men fælles for dem alle er, at i får rig mulighed for at komme i tæt kontakt med både deltagere, tilskuere og miljøet som helhed.

Vi er meget fleksible og åbne for at skrue det perfekte samarbejde sammen og har gode idéer til hvordan vi på en spændende og attraktiv måde kan aktivere jer i vores aktiviteter.

Surf og SUP sporten er i vækst

Surf og Stand Up Paddle (SUP) sporten er i en rivende udvikling – både nationalt og internationalt. SUP sporten bliver sågar af mange kaldt den hurtigst voksende vandsport i verden fordi alle kan være med.

Surf & SUP Danmarks arbejde over de seneste 10 år har været en afgørende faktor for udviklingen af surf og SUP sporten i Danmark. Vi afvikler 15 større events om året og har blandt andet 75 klubber og +4.500 medlemmer på landsplan samt verdensklasse atleter, der tilsammen har vundet hele 35 EM- & VM-medaljer til Danmark.

I 2016 gjorde surfsporten sin entré på OL-programmet og SUP vil med stor sandsynlighed også være at finde på programmet i LA2028. Som olympisk forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) arbejder vi strategisk og målrettet med udviklingen af surf og SUP sporten i Danmark.

Kontakt os nu

Vil du have yderligere information om muligheden for et partnerskab så kontakt os via formularen nedenfor.