AFLYST: DM SUP Beach Race

I weekenden skulle DM SUP Beach Race 2015 have været afviklet i Hvide Sande under årets WaterZ event, men pga. de voldsomme vejr forhold måtte vi desværre se os nødsaget til at aflyse eventen.

Lørdag morgen mødtes arrangører og deltagere ved caféen på Tungevej og tog bestik af vejrforholdene. Der var godt gang i Vesterhavet og om formiddagen målte vindstyrken ca. 20 m/s. I forhold til den planlagte race course stod det hurtigt klart, at det ville blive et udfordrende DM. Niels Lønborg (medarrangør på eventen) og Mads Ring testede forholdende af ved “in between” spottet og måtte efter en tur i vandet konstatere, at afviklingen af et race mellem molerne og med finish line i havnen ikke ville være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Billede fra søndagens WaterZ SUP Race, hvor vejr forholdende også var til at føle på. /Foto: Kristian Rønn Lauritsen

Billede fra søndagens WaterZ SUP Race, hvor vejr forholdende også var til at føle på.

Efter flere overvejelser gik turen til West Wind Syd for at se på mulighederne for, at lave et downwind race fra Hvide Sande til Skaven Strand på Ringkøbing Fjord – godt 18 km. Dog var det blæst yderligere op og WaterZ ønskede derfor ikke længere at stille følgebåd til rådighed. Med denne udmelding så vi os nødsaget til at aflyse det officielle DM og overlade muligheden for at komme på vandet til deltagerne selv. Det blev dog ikke til nogen form for padleaktivitet, da alle var enige om at vejret simpelthen var for voldsomt ift. at kunne padle.

Om søndagen blev det officielle WaterZ SUP Race afviklet. Blæsten havde aftaget en smule, men der var stadig fuld tryk på Vesterhavet hvilket gjorde racet til et af de til dags dato mest voldsomme downwind races. Det betød blandt andet at kun 3 ud af de 8 deltagere gennemførte racet. Du kan læse mere om det vilde race på www.supdenmark.dk.

DSRF arbejder på at få lavet et nyt DM SUP Beach Race som enten vil blive afviklet i efteråret 2015 eller foråret 2016.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply