ANTIDOPING POLITIK

Som medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF) er Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) underlagt De Nationale Antidopingregler, som er gældende for alle idrætsaktive i specialforbund under DIF. Antidopingreglerne er vedtaget af Anti Doping Danmark og DIF, og følger Det Internationale Antidoping Agenturs (WADA) regler. DSRF bakker fuldt op omkring de målrettede antidopingindsatser som gennemføres af Anti Doping Danmark og ønsker samtidig at arbejde aktivt for at alle medlemmer og udøvere, som er en del af DSRF, altid er velinformeret om de gældende antidopingregler. Dette med henblik på at sikre en sund og fair deltagelse i surf-, SUP- og raftingsporten såvel nationalt som internationalt.

DSRF er desuden underlagt ISA’s (International Surfing Association) og IRF’s (International Rafting Federation) regler, som også er bundet op på WADAs regler.

Dansk Surf & Rafting Forbund tager på det kraftigste afstand for en enhver form for doping! De nationale antidopingregler er gældende for alle medlemmer af DSRF og er tilmed gældende for udøvere, som er deltagende på DSRF-events og/eller repræsentere Danmark i forbindelse med internationale mesterskaber. 

Her på siden kan du læse om forbundets antidopingpolitik, og finde værktøjer og dokumenter, som kan være behjælpelige med at overholde de nationale antidoping regler. Klik på symbolerne nedenfor.

Uddannelse

Læs om hvordan du/I overholder de gældende antidoping regler

Medicin

Tjek om din medicin er i konflikt med antidopingreglerne

Dopinglisten

Få overblik over forbudte stoffer og metoder, som er gældende for aktive idrætsudøvere

Dispensation

Se gældende regler og procedure for dispensation (TUE) fra Dopinglisten

Antidopingregler

Læs specifikt om ISA’s og IRF’s dopingregler- og politikker

UDDANNELSE

UDDANNELSE

REN VINDER

Anti Doping Danmark har udviklet e-læringsprogrammet Ren Vinder, som giver dig en grundlæggende viden omkring relevante antidopingemner såsom dopingkontrol, dopingstoffer, bivirkninger ved brug af doping, kosttilskud, medicinsk dispensation (TUE), whereabouts og antidopingreglerne generelt.

Ren Vinder henvender sig til:

  • Idrætsudøvere
  • Trænere
  • Idrætsledere
  • Ansatte i idrætsorganisationer
  • Elever i skoler eller på ungdomsuddannelser

Programmet er gratis og tager under 30. min at gennemføre. Efter gennemførsel af alle 7 moduler modtager du et diplom. Vi anbefaler på det kraftigste at alle udøvere der deltager i konkurrencer under DSRF og/eller internationale konkurrence gennemgår programmet.

UDØVERGUIDEN

Udøverguiden fungerer som vejledning i antidopingreglerne særligt målrettet talent- og eliteatleter, og/eller atleter som stiller op i nationale og internationale konkurrencer.

Guiden har til formål at give udøvere et nemt overblik over forpligtelser, rettigheder, konsekvenser, medicin m.m. som alt sammen er relevant, hvis man konkurrerer inden for surfing, SUP eller rafting, da forståelsen og håndteringen af disse emner har afgørende betydning for ens deltagelse i sporten.

MEDICIN

MEDICIN

BRUG ADD’s MEDICIN-APP

Med Anti Doping Danmarks medicin app: “Antidoping” har du mulighed for at tjekke medicin godkendt i Danmark efter præparatets navn.

Appen bliver løbende opdateret såfremt der sker ændringer på Dopinglisten, og derved kan du løbende følge din medicins status i henhold til antidopingreglerne. Du kan tilmed registere din medicin, og få notifikationer såfremt medicinen ændrer dopingstatus.

Appen kan hentes til både Android i Google Play og til iOS i App Store. Klik nedenfor og download den med det samme.

Vigtig information omkring medicin:

Køber du medicin i udlandet, skal du altid undersøge lokalt, om medicinen indeholder forbudte stoffer. Medicin købt i udlandet kan have samme produktnavn som i Danmark, men indholdsstofferne kan være forskellige.

           

DOPINGLISTEN

DOPINGLISTEN

SE DOPING ANNO 2019

De danske idrætsorganisationer, specialforbund og Anti Doping Danmark er underlagt WADA’s Dopingliste over forbudte stoffer og metoder. Dopinglisten revideres hvert år og træder i kræft ved årsskiftet.

Listen er opdelt i tre kategorier;

  • Stoffer og metoder der er forbudt til enhver tid (både i- og udenfor konkurrence),
  • Stoffer og metoder forbudt i konkurrence
  • Stoffer der er forbudt i  visse sportsgrene. Dopinglisten indeholder ikke produktnavne på lægemidler, men navne på de aktive indholdsstoffer

Særligt omkring kosttilskud:

Kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer, som står på Dopinglisten, også selvom disse stoffer ikke fremgår af varedeklarationen. Du kan reducere risikoen for at købe forurenede kosttilskud ved at købe produkter, der er testet for stoffer på Dopinglisten.

Se mere på antidoping.dk

Har du spørgsmål til dopinglisten er du altid velkommen til at rette henvendelse direkte til Anti Doping Danmark.

DISPNSATION

DISPENSATION (TUE)

MULIGHED FOR MEDICINSK DISPENSATION

Atleter der har en lidelse eller sygdom, som kræver behandling med medicin eller metoder, der aktuelt er på Dopinglisten kan søge om medicinsk dispensation. Den medicinske dispensation betegnes som en ‘TUE’ (Therapeutic Use Exemption) og kan søges såfremt man lever op til en række krav.

Ved at følge nedestående link kan du læse mere om, hvilke krav der stilles for en medicinsk dispensation, hvordan du søger samt få indsigt i de særlige forhold, som er gældende omkring dispensationens gyldighed og dopingkontroller, såfremt din ansøgning accepteres.

https://www.antidoping.dk/doping/medicinsk-dispensation-tue

Du er velkommen til at kontakte DSRF såfremt du ønsker hjælp til at søge en TUE.

ANTIDOPINGREGLER

ANTIDOPINGREGLER

LÆS DE FORMELLE ANTODOPINGREGLER FRA ADD, ISA OG IRF

Herunder har du mulighed for at hente og læse de formelle antidopingregler fra Anti Doping Danmark, International Surfing Association og International Rafting Federation.

Anti Doping Danmark

International Surfing Association

International Rafting Federation

SIG NOGET, HVIS DU SER NOGET!

Kampagnen “Sig noget, hvis du ser noget” giver dig mulighede for at indberette anonymt til Anti Doping Danmark, såfremt du har viden om brug af forbudte stoffer blandt idrætsudøvere.

www.stopdoping.dk

Har du spørgsmål til forbundets antidopingpolitik, indsatser eller et generelt spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte til DSRF på kontakt@dsrf.dk.