Beretning #3: Mit første VM guld!

Casper Steinfath vandt VM guld i SUP Technical Race ved ISA VM 2013. Han fortæller her sin historie om racet:

Foto: ISA Michael Tweddle

Foto: ISA Michael Tweddle

“Finalen i det Tekniske race ved SUP VM i Peru var mit livs race! Varmen, bølgerne og de mange konkurrenter fra over hele verden gjorde racet ekstremt udfordrende og der måtte kæmpes hårdt fra start til slut. Jeg lagde hårdt ud og fik en perfekt start, hvorefter jeg fandt mig selv alene i front. Jeg fokuserede på at holde min føring, og det lykkedes for mig indtil sidste omgang, hvor Jamie Mitchell fra Australien fangede en bølge og kom op på siden af mig. Vi gav hinanden en high 5 på bølgen ind og ønskede hinanden held og lykke i sprinten op ad stranden mod mållinjen. Det blev en tæt kamp hele vejen ind, men i sprinten overhalede jeg Jamie og kunne løbe over linjen som nr. 1. Det var helt uvirkeligt at vinde titlen som Verdensmester og få en guldmedalje om halsen. Resultatet er ligeså stille ved at synke ind, men det jeg vil huske VM 2013 for var den åbne og venlige atmosfære mellem atleter fra hele verden. Jeg glæder mig allerede til at repræsentere Danmark ved VM 2014!”

– Casper Steinfath

Se afslutningen på Caspers race nedenfor og det efterfølgende interview (starter 3.58):

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar