Casper Steinfath VS. Skagerrak

Den danske viking og 3x verdensmester, Casper Steinfath, drog d. 1 februar ud på sit livs største mission nogensinde.

Photo: Mark Wengler, Red Bull Content Pool

Siden Casper var helt lille, har han haft en drøm om at gå i de gamle vikingers fodspor. En drøm som med tiden har vokset sig til en personlig udfordring, en kamp mellem Casper selv og det store hav. Et hav som den 23 årige verdensmester elsker og lever for.

Drømmen udviklede sig til at krydse Skagerrak fra hans hjemby Klitmøller (Cold Hawaii) til Kristiansand i den sydlige del af Norge. Ikke mindre end 130 km og for ydereligere at udfordre sig selv valgte Casper, at denne mission skulle gennemføres d. 1 februar, hvor mørket og kulden er værst.
Denne crossing over det legendariske Skagerrak fik navnet ‘Viking Crossing’.

Photo: Mark Wengler, Red Bull Content Pool

 Mission ”Viking Crossing” fandt sted onsdag d. 1. februar kl 05.20 ud fra Klitmøllers kyst som planlagt.

 De perfekte vind og vejrforhold var som sendt fra vejrguderne, og sendte Casper Steinfath godt afsted med exceptionelle downwind forhold ( vind og bølger i ryggen) som i perioder fik hans hastighed op på mere end 10 knob i timen.

Photo: Mark Wengler, Red Bull Content Pool

De første 12 timer gik alt som planlagt men desværre ændrede vejrforholdene sig hen på aftenen, hvilket gjorde det svært for Casper at holde kursen pga. de ændrede vindforhold samt en kraftig strøm, som gjorde at kræfterne til sidst slap op for Casper.

Photo: Mark Wengler, Red Bull Content Pool

Efter præcis 116 km, 16 timer og 20 minutter måtte Casper indse at det ikke blev i denne omgang at hans drøm gik i opfyldelse om at krydse Skagerrak på den historiske vikingerute. Casper kom sikkert i land på sin følgebåd, og sejlede i land i Kristiansand i Norge.

Mit forsøg på at krydse Skagerrak har været en kæmpe positiv oplevelse. Det har givet mig endnu mere energi og lyst til at gøre et forsøg mere. Der er så mange erfaringer, som jeg har gjort mig ud fra denne tur, der vil hjælpe mig til at realisere denne drøm.

Jeg føler mig positiv og motiveret til at gøre et nyt forsøg i den nærmeste fremtid, men stadig under de samme forhold – det skal være vinter, mørkt og koldt. Jeg ser det både som en spændende kamp mod mig selv, for at se hvor langt jeg kan presse mig selv, men også som en kamp med Moder Natur.

Havet er en stor legeplads, som kan rumme mange fantastiske oplevelser, når man begår sig rigtigt. Jeg ønsker at være med til at skabe mere opmærksomhed på SUP sporten generelt, og ligeledes synliggøre den forberedelse og sikkerhed vi har hver gang vi går på vandet.”, udtaler den regerende verdensmester.

Se Casper’s Viking Crossing – (http://www.redbull.com/dk/da/surfing/stories/1331847229001/viking-crossing-en-kamp-mod-moder-jord)

#VikingCrossing

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar