Cold Hawaii Film Festival 2016

Mere end 27.000 filmfremvisninger på de sociale medier, knap 250 festivaldeltagere og et væld af artikler og indslag i de diverse lokale, nationale og internationale medier er blot nogle af de bemærkelsesværdige fakta om Cold Hawaii Film Festival 2015. Vi gør nu festivalen til en årligt tilbagevendende begivenhed og glæder os derfor til at se jer alle til CHFF 2016!

CHFF 2016 er igen i år flankeret af de to lokale ildsjæle, Morten Duus og Alicja Cupial, som er co-foundere af konceptet for CHFF og derved også står for udvikling, planlægning og afvikling af CHFF 2016.

Målet for CHFF er at skabe et årligt event, hvor surfere og filmagere kan mødes og dele passionen for både surfing og filmproduktion. CHFF er også kulminationen på en 3 1/2 mdr. lang surf film konkurrence og samtidig ønsker vi med CHFF, at skabe en generel opmærksomhed på potentialet for surfing i Danmark.

CH-1980x950-art-illu

På baggrund af successen fra CHFF 2015 vil surf film konkurrencen i 2016 blive udvidet til hele Skandinavien. Det betyder blandt andet at de film der produceres kan optages i samtlige Skandinaviske lande og at surfere og filmmagere fra hele Norden inviteres til at deltage i CHFF 2016. Festivalen bliver samtidig forlænget til et 3-dages arrangement og vil indeholde en lang række af aktiviteter, herunder; surf konkurrence (DM Surf Tour – Stop #1), filmfremvisninger, foredrag, fællesspisninger og fest, en række sideaktiviteter mv.

DSRF og CHFF har desuden fokus på udviklingen af det danske surf miljø og derfor vil 20% af overskuddet fra CHFF 2016 være øremærket en særlig pulje, til de surf atleter, som i 2016 skal repræsentere Danmark ved internationale surf begivenheder, herunder EM og VM.

Cold Hawaii Film Festival 2016 afvikles fra den 1. – 3. april 2016 i Klitmøller. Se mere om eventen her.

CHFF er sanktioneret af Dansk Surf & Rafting Forbund og udvikles og afvikles i samarbejde med Sea Shaped.

 
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar