Dansk rafting landshold skal forsvare EM-sølvmedalje

Det danske kvindelandshold i rafting rejser i weekenden til Europamesterskaberne i Georgien, hvor de skal forsvare deres EM-sølvmedalje.

Det har været et forår fuld af forberedelser, da årets EM-båd overvejende består af nye atleter, som kun har padlet sammen siden sensommeren 2016. I fjor padlede landsholdet en EM sølvmedalje hjem i en 4-personers båd, men EM 2017 er en R6 konkurrence som betyder, at der i båden sidder 6 personer fremfor 4. Det bliver dermed en tungere båd som skal navigeres rundt på det vilde vand og der er lagt op til en hård og teknisk krævende konkurrence.

I alt 7 dedikerede atleter er med på holdet således holdet har en reserve i tilfælde af skader eller sygdom. Tre af atleterne var med til at vinde sølv ved EM 2016 og har derfor god erfaring med i bagagen, som de nye kan trække på. Holder består af følgende atleter:

  • Malene Nielsen
  • Manja K Hansen
  • Tanja Pedersen
  • Signe Ebbestad Povlsen
  • Pia Thomsen
  • Kate Louise Balslev
  • Lillian Lindberg Madsen

Find mere information om dem her.

Det danske landshold skal padle mod nogle af Europas stærkeste hold, blandt andet de regerende verdensmestre fra England. Det skræmmer dog ikke landsholdspigerne som forud for EM fik en samlet 3. og 9. plads ved et Worldcup i Østrig i april, og derfor føler sig godt rustet til EM 2017.

EM afvikles fra den 25.-27. maj. Program for konkurrencen kan ses her: http://www.internationalrafting.com/wpcontent/uploads/2016/10/ERC-2017-Schedule-Feb.pdf

EM kan følges live på tv3sport.dk.

Læs mere om white water rafting og kvindelandsholdet på www.raftteamdenmarkladies.dk

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar