De konkurrerede mod verdenseliten og drømte om OL – mød det danske surflandshold anno 1996!

Shane Beschen (USA), Victor Ribas (BRA), Taylor Knox (USA), Todd Prestage (AUS), 1988 World Champion Barton Lynch (AUS) og unge Andy Irons (Haw) de var der allesammen – verdens bedste surfere – klar til at konkurrere mod hinanden og mod et ungt dansk surf landshold i et historisk Verdensmesterskab, som skulle vise sig at være starten på et konkurrencesetup, der senere banede vejen for surf sportens entré på OL-programmet.

Det er præcis 25 år siden, at en håndfuld håbefulde unge danske surfere drog afsted til ISA World Surfing Games (Verdensmesterskabet) i Californien, som det første danske surf landshold nogensinde. Vi har talt med Reimer Skov Hansen, som dengang var Team Leader på det danske landshold. Denne artikel er således en bid af et stykke dansk surfhistorie, hvor Reimer deler ud af et par legendariske anekdoter fra en tid, hvor Kelly Slater så lige så ung ud som han gør i dag, hvor Fernando Aguerra (ja – han var også ISAs præsident dengang) var sikker på, at surfing kom på OL-programmet i Sydney 2000 og hvor dagens heat resultater og beretninger om barrels skulle faxes hjem til Kongeriget.

Det danske surf landshold anno 1996 (fra venstre): Claus Dalsborg, Reimer Skov Hansen, Asbjørn Lorentzen, Torben Sørensen og Lars Egenby. Her portrætteret foran det velkendte Surfing Museum i Huntington syd for LA. Foto: Privat

Drømmen om OL
De to højest rangerede surfere i verden i 1995, Kelly Slater og Rob Machado, skulle have deltaget ved World Surfing Games i 1996, men grundet en stram World Tour kalender kunne de to prominente herrer ikke stille op. Det betød dog ikke at USA-teamet blev degraderet til at være et andenrangs landshold, for som Kelly selv sagde: “De behøver ikke mig, de (Taylor og Shane) er gode nok til selv at vinde”.

De unge og eventyrlystne danske surfere var godt klar over, at de nok ikke havde helt samme niveau som hverken Kelly, Taylor eller Shane, og derfor var det da heller ikke en top-placering til VM, som var danskernes målsætning – det var i stedet drømmen om, at komme til OL i Sydney 2000.

“Vi tænkte, at det måtte da være meget nemt, da der ikke var så mange surfere i Danmark” fortæller Reimer Skov Hansen med et stort smil.

Fernando Aguerra, som både dengang var og fortsat i dag er ISAs præsident, havde i mange år haft en ambition om, at få surfing på OL programmet. Ambitionen tog afsæt i Duke Kahanamokus drøm om, at se surfing ved de Olympiske Lege, som Duke allerede i 1912 havde udtrykt, da han vandt OL-Guld i en svømmedisciplin ved OL i Stockholm. Duke var en Hawaiiansk svømmer og surfer som i dag menes, at være grundlæggeren af moderne surfing.

Frem mod ISA World Surfing Games i 1996 havde Fernando Aguerra gjort sit lobbyarbejde og som noget helt nyt blev der indført doping tests og olympiske standarder, som arbejdede med de olympiske værdier omkring inklusion, fairplay m.v. Det lykkedes også, at få et af IOCs daværende medlemmer, James Easton, forbi eventen, som i en tale til atleterne fremhævede surfsportens stærke appel til ungdommen og at sporten i høj grad matchede IOCs inklusionskriterier – på linje med snowboarding og mountainbiking, der også netop var blevet optaget på OL-programmet.

Plat eller krone
Men for de ivrige danske surfere skulle der lidt mere til, end blot 5 retur billetter til USA. Først og fremmest var det endnu ikke blevet besluttet, at surfing ville blive optaget på OL-programmet i Sydney 2000 og der fandtes ingen dansk organisation som repræsenterede surferne.

“For at vi overhovedet kunne stille op til VM, skulle vi registreres og godkendes af ISA (International Surfing Association). Det var dog ikke helt nemt, for inden den del kunne lade sig gøre skulle vi først organiseres under og godkendes af Danmarks Idrætsforbund. Det krævede, at vi fik stiftet en forening og blev meldt ind i Dansk Sejlunion” fortæller Reimer Skov Hansen.

De begejstrede danske surfere tog dermed tilløb til at stifte en ny dansk surfklub, Danish Surfing Association.

“I en lejlighed på 10. sal i Rødovre slog vi plat og krone om hvem der skulle være præsident og kasserer. Det blev så mig der blev præsident” griner Reimer Skov Hansen og fortsætter:

“Men for at vi kunne udtage et landshold måtte der jo også afholdes DM i surfing. Det arrangerede vi så i Klitmøller og Den Gale Pose var spændt op til lir’ på P- pladsen”

Asbjørn Lorentzen er klar til at komme på vandet i sit heat. Foto: Privat

Solgte bil for at komme til VM
Et surf landshold kunne have 16 deltagere med til VM. For danskerne lykkes det at samle et hold på 5 surfere, som dog alle var super tændte på at tage til Californien og konkurrere. Derefter gik jagten ind på at finde sponsorer:

“Det var småt med sponsorer, men vi fik da t-shirt og sko fra Reef samt solbriller fra Arnette og så var vi klar” siger en smilende Reimer Skov Hansen

Han retter desuden en stor tak til Erik Chalmer, Mikkel Spellerberg og Dark Blue Board Shop.

“Det skal da også nævnes, at Dark Blue Board Shop i Helsingør altid var behjælpelig med udstyr. Dengang var det den eneste butik med kvalitets udstyr som boards og våddragter, og det er den stadig i dag” pointerer Reimer Skov Hansen.

Men danskerne var ikke de eneste der havde et lille budget.

“Jeg husker tydeligt, at der blandt andet var en af drengene fra det 3 mand store landshold fra Trinidad som havde solgt sin bil for at få råd til flybilletten. Det var ret vildt” fortæller Reimer Skov Hansen.

Det største VM nogensinde
ISA havde meget store ambitioner om at skabe et fantastisk Verdensmesterskab i 1996. Mere end 550 atleter fra 36 lande deltog og eventarrangørerne serverede hele 7.400 måltider til atleterne i løbet af konkurrencen. Mere end 12.500 bølger blev bedømt af dommerne og hele setuppet var iscenesat, som havde det været OL.

Med repræsenterede fra den Olympiske komite på tilskuerpladserne blev der også gjort meget ud af det der foregik rundt om eventen, og særligt paraden gennem gaderne ved Huntington Beach husker Reimer tydeligt.

“Om aftenen inden åbningsparaden blev jeg ringet op af event arrangørerne om, at jeg kunne hente en beholder til vores sand. Hvilket sand?, spurgte jeg. Det viste sig så, at hver nation skulle have medbragt sand fra deres lokale strand, som skulle hældes ned i et glasmontre (Sands of the World) ved slutningen på paraden” fortæller Reimer og fortsætter med et grin:

“Vi havde vist ikke lige fået den sidste fax hvor det stod. Men altså, heldigvis havde Brasilien taget rigeligt med sand med, så vi fik bare noget at deres” 

Reimer Skov Hansen hælder lidt “Brasiliansk” sand i glasmontreret ved åbningsceremonien til VM. Foto: Privat

ISA har indtil i dag fastholdt traditionen “Sands of the World” og atleter som deltager i ISAs VM’er har således sand fra eget hjemland med til åbningsceremonien. Efterfølgende gives sandet i en samlet kasse til værtsnationen.

Small country, small flag
Når man ikke har prøvet at taget til VM før, er der flere ting som man ikke lige får noteret på pakkelisten. Det erfarede danskerne endnu en gang:

“Da vi står ved starten til paraden, ser vi at alle de andre nationer står med store nationalflag. Vi får at vide, at det var noget vi selv skulle have haft medbragt, altså, endnu en ting der lige var svipset i faxen” fortæller Reimer Skov Hansen.

Men hvad gør man så, når man står midt i varmen blandt verdens bedste surfere?

“I en surfshop havde jeg set, at de havde et verdenskort med flag. Så Torben måtte løbe derover for, at høre om vi kunne låne deres Dannebrogs flag. Målene var sådan ca. 10×15 cm., men vi fik flaget og folk var færdige af grin under paraden, da Torben gik rundt og råbte: small country small flag” griner Reimer Skov Hansen.

Her ses det danske surflandshold til paraden sammen med Den Dominikanske republik. Det lille 10×15 cm. flag, som Torben holder kan ses i korset på det store Dominikanske flag. Foto: Privat

Legender og infrarøde kikkerter
Forholdene ved VM var helt perfekte. De første par dage var der rigtig store bølger, men danskerne var modige og surfede det bedste de kunne. Det hjalp da også lidt på stoltheden, at få skulderklap og positive ord med på vejen fra adskillige legender.

“På stranden blev vi blandt andet mødt af den tidligere legende Dorian “Doc” Paskowitz samt Mike Parsons, som dengang repræsenterede Arnette solbriller og i dag er træner for WSL surferen Caroline Marks. De synes det var vildt, at vi kom fra Danmark og surfede bølger af den størrelse” fortæller Reimer Skov Hansen.

Imens danskerne var taget til VM uden de helt store forventninger til at skabe top resultater, var der andre hold som havde pakket kufferten og var godt forberedte.

“Det japanske team havde det vildeste udstyr. Alt lige fra paradedragter til nye surfboards og våddragter og trænere, som selvfølgelig tog infrarøde kikkerter frem, da der blevet tåget på stranden. Det synes vi var helt vildt” fortæller Reimer Skov Hansen.

Torben, “Daller” og Asbjørn følger med i konkurrencen fra Huntington Beach. Bagved ses den ikoniske ‘jetty’. Foto: Privat

En kæmpe oplevelse
For danskerne var turen til VM i Californien en fantastisk oplevelse. Fyldt op med nye indtryk, nye venskaber og en endnu større kærlighed til surfsporten drog danskerne i november 1996 retur til Danmark. Drømmen om at komme til OL var skudt i gang. Det skulle dog vise sig, at der gik hele 25 år før surfing ramte OL-programmet.

“Det var en kæmpe oplevelse at være med til VM, men desværre kom surfing ikke på OL-programmet i Sydney i 2000. Der skulle lige gå 25 år fra drømmen i Californien og nu er der andre danske surfere der er bedre og yngre end mig” fortæller Reimer Skov Hansen.

Alle landshold, ca. 550 atleter, var samlet til afslutningen på paraden ved VM 1996. Foto: Privat

Surf sportens 25 årige rejse for netop at komme på OL-programmet er dog ikke usædvanlig, og det ses fortsat, at det for mange andre idrætter kræver mange års hårdt udviklingsarbejde, at blive en del af den olympiske familie.

Det unge håbefulde danske surf landshold fra 1996 skrev sig dog ind i dansk idrætshistorie og deres arbejde og gå-på mod gjorde, at der i en efterfølgende periode blev afviklet flere Danmarksmesterskaber. Et fundament, som flere pionere byggede videre på gennem 00’erne og som der også i dag er stor respekt for i Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF), der siden 2013 har afholdt Danish Surf Tour, som Danmarksmesterskab for de danske surfere.

Reimer Skov Hansen er i dag stadig en meget passioneret surfer. Han er Fysioterapeut på Gildhøj Privathospital i Brøndby, hvor han her ser og vejleder flere og flere surfere i takt med det stigende antal surfere i Danmark.

Dansk Surf & Rafting Forbund ønsker at rette en stor tak til Reimer Skov Hansen for, at dele ud af sine historier og billeder fra landsholdets oplevelser ved ISA World Surging Games 1996.