DE NYE DANMARKSMESTERE I SURFING ER FUNDET – NU MED DIF-MEDALJER!

Der var lagt op til den helt store finale, da det sidste og afgørende stop på Danish Surf Tour fandt sted i Vorupør. Før konkurrencens start var der stadig spænding om podiet i alle 4 kategorier, og derfor gik surferne på vandet med store forhåbninger til dagens konkurrence, som blev skudt i gang kl. 09.00 på sydsiden i Vorupør. Inden dagen var omme skulle både dagens vindere, DM-titlerne og de samlede vindere af touren kåres. 

I juniorernes konkurrence havde Marius Aagesen kørt sig selv i stilling til at tage både DM og den samlede Surf Tour-sejr. I dagens konkurrence måtte han sig dog se sig slået af tyske Jonte Burmeister, som løb med sejren, mens Rasmus Søegaard løb med 3. pladsen. DM-titlen tilfaldt dog Marius Aagesen, mens 2. og 3. pladsen gik til Sebastian Olander og Ramas Søegaard. I den samlede stilling vandt Marius Aagesen også, mens Sebastian Olander tog 2. pladsen og Jonte Burmeister blev nummer 3.

Danmarksmester og Tour-vinder i Shortboard Junior: Foto: Brian Engblad (ilostawavein79)

I longboard havde Robert Storm allerede sikret sig førstepladsen i både DM og den samlede stillingen, men dette fik ham ikke til at skrue ned for niveauet under dagens konkurrence. Her vandt han foran Sebastian Olander og Anna-Julie La Cour Vågen på hhv. 2. og 3. pladsen. Øverst på DM-podiet kom Robert Storm, mens Mikkel Abildgaard og Sebastian Olander tog 2. og 3. pladsen. I den samlede stilling var det samme trio som indtog de respektive pladser.

Dagens vinder, Danmarksmester og Tour-vinder i Longboard, Robert Storm. Foto: Brian Engblad (ilostawavein79)

Hos kvinderne havde Vahine Itchner allerede sikret sig den samlede sejr, mens der stadig var kamp om den resterende del af podiet samt DM-titlerne. I dagens konkurrence vandt Anne-Sofie Borregaard foran Katinka Sørensen og Vahine Itchner. I DM-konkurrencen blev det også til sejr for Anne-Sofie Borregaard, som vandt foran Paula Ahlers og Marianne Møller på 2. og 3. pladsen. I den samlede stilling havde Vahine Itchner sikret sig sejren, og vandt titlen foran Anne Sofie Borregard og Paula Ahlers.

Dagens vinder & Danmarksmester i Shortboard Women, Anne-Sofie Borregaard. Foto: Brian Engblad (ilostawavein79)

Der var lagt op til den store finale i mændene konkurrence, da podierne i både DM og den samlede stilling var i spil. Dagens konkurrence blev vundet af Oliver Hartkopp foran australieren Will Dalay og brormand Christoffer Hartkopp. I DM-konkurrencen blev det også til sejr til Oliver Hartkopp foran Christoffer Holler og Christoffer Hartkopp. Slutterligt vandt Oliver Hartkopp også den samlede sejr foran Christoffer Holler og Lenin Sanchez på hhv. 2. og 3. pladsen.

Dagens vinder, Danmarksmester og Tour-vinder i Shortboard Men, Oliver Hartkopp. Foto: Brian Engblad (ilostawavein79)

DM-titlerne blev kåret på baggrund af de bedste rangerede danskere i den samlede stilling, mens den samlede stilling bygger på de 3 bedste placeringer gennem de 4 events.

Dermed er dette års Danish Surf Tour slut, og vi kan med glæde se tilbage på en både fantastisk og udfordrende sæson med højt niveau og fremmøde. Tusind tak til alle sponsorer, som har været med i dette års tour: Thisted Kommune, HF-Cold Hawaii, Cold Hawaii Surf & Film Festival, Cold Hawaii Board Shop, WATERZ og Westwind Vorupør. I har været formidable J

 

Vi kan med stolthed allerede nu annoncere næste års tour-stops og kan i 2019 byde velkommen til nyde og gamle bekendtskaber.

 

Stop 1: 6-7 april (backup 13-14 april): Løkken i samarbejde med North Shore Surf – Løkken og Huset Havs

Stop 2: 4-5 maj (backup: 11-12 maj) Klitmøller i samarbejde med Cold Hawaii Surf & Film Festival

Stop 3: 7-8 september (backup 14-15 sep.) Hvide Sande i samarbejde med WATERZ

Stop 4: 26-27 oktober (backup 2-3. nov): Vorupør i samarbejde med WestWind Surfshop Vorupør

 

Endnu engang tusind tak for en fantastisk 2018-sæson. Vi ses i 2019

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar