Deltagerbetingelser for Surf & SUP Danmarks Events

Nedenstående betingelser gælder ved køb af startnummer til Danish SUP Tour, Social SUP Tour og DM SUP.

Arrangør
Danish SUP Tour, Social SUP Tour og DM SUP arrangeres af:
Surf & SUP Danmark
Brøndby Stadion 20
Idrættens Hus
2605 Brøndby
CVR: 34779333

Bag de forskellige events står Surf & SUP Danmark i et tæt samarbejde med lokale aktører.

Tilmelding
Tilmeldingen til de respektive events sker gennem Sportstiming og din tilmelding er bindende.

Sportstiming opkræver et administrationsgebyr. Sportstimings handelsbetingelser, som gælder for deres ekspedition af dit køb, kan læses og accepteres i forbindelse med din tilmelding.

Dit startnummer er personligt, og du skal sikre dig, at du er registreret med korrekte personlige oplysninger. Umiddelbart efter købet modtager du en købskvittering via e-mail. Modtager du ikke kvitteringen eller indeholder den fejl, kan du kontakte os på: kontakt@surfsup.dk.

Tilmeldingen er som omtalt bindende, og der er ingen lovbestemt fortrydelsesret. Det er derimod muligt for dig, at overdrage dit startnummer til en anden eller vælge et andet format, så længe der er ledig kapacitet på formatet. Se hvordan du gør på Sportstimings FAQ eller kontakt os på: kontakt@surfsup.dk.

Din tilmelding til eventen vil fremgå af deltagerlisten og af resultatlisten med navn, fødselsår, startnummer, sluttid og placering. Du har dog mulighed for at optræde anonymt på listerne – sæt kryds herom ved tilmeldingen, hvis du ønsker dette.

Løbets afvikling
På alle distancer afvikles aktiviteterne efter Surf & SUP Danmarks konkurrenceregler.

Fotos og mediedækning
Surf & SUP Danmark vil/kan hyre fotografer og medier, som dækker eventen gennem billeder og video. Der vil i denne sammenhæng være billeder og optagelser af deltagerne, herunder måske dig. Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvor deltagere optræder i forbindelse med eventen, kan efterfølgende benyttes af arrangørerne i overensstemmelse med de gældende regler udsted af Datatilsynet. Du acceptere således brugen af billeder hvorpå du eventuelt kan fremgå. Ønsker du ikke at blive fotograferet/filmet kan du oplyse os herom i forbindelse med registreringen til eventen og vi vil forsøge at formidle dette videre til vores fotografer.

Ansvar
Surf & SUP Danmark har ansvaret for at skabe de rette sikkerhedsmæssige betingelser for afviklingen af eventen og er i dialog med relevante myndigheder om afviklingen af eventen samt udarbejder en risiko- og sikkerhedsplan, som kan rekvireres ved check-in.

Deltagelse i eventen sker dog på eget ansvar, og hverken Surf & SUP Danmark, samarbejdspartnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader på udstyr eller skader, som du pådrager dig selv eller under eventen. Hvis du er under 18 år på eventdagen, skal du sikre dig, at dine forældre eller værger har givet accept til din deltagelse i eventen.

Aflysning
Udefrakommende forhold kan gøre det nødvendigt for os som arrangør enten at udsætte eller helt at aflyse eventen. Det kan ske for et enkelt format/kategori eller for hele eventen. Sådanne udefra kommende forhold kan f.eks. være vejrforhold, myndighedsforbud eller -påbud, sikkerhedshensyn og andre særlige forhold eller andre force majeure-lignende forhold i øvrigt.

Hvis eventen aflyses før den annoncerede eventdato vil du få refunderet dit deltagergebyr. Dog vil du ikke få tilbagebetalt det administrationsgebyr (opkrævet af Sportstiming), som du betalte ved tilmeldingen. Hvis eventen udsættes før den annoncerede eventdato, overføres du automatisk til deltagelse i eventen på et senere tidspunkt. Hvis eventen aflyses eller afbrydes på selve eventdagen, refunderes din deltagerbetaling ikke.

Ved udsættelse eller aflysning kan hverken Surf & SUP Danmark, samarbejdspartnere eller sponsorer hæfte for det direkte eller indirekte følgetab, som du måtte have haft, f.eks. til hotel/logi, transport til og fra event lokationen m.v.

Accept af deltagerbetingelser
Ved tilmeldingen bliver du bedt om ved afkrydsning at acceptere ovenstående deltagerbetingelser. Din accept betyder, at du tiltræder betingelserne fuldt ud, herunder at din tilmelding er bindende, at du deltager på eget ansvar og at du accepterer vilkårene for udsættelse og aflysning.

Forbehold for fejl og mangler
Vi tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i beskrivelsen af priser, vilkår og arrangement såvel online som på trykt materiale. Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.

Dine personoplysninger
Surf & SUP Danmark har indgået en serviceaftale med Sportstiming om tilmelding og eventafvikling. Sportstiming er i denne sammenhæng databehandlere for Surf & SUP Danmark. Dine personlige oplysninger, som du afgiver i forbindelse med tilmelding og deltagelse, opbevares sikkert. E-mailadresser og telefonnumre anvendes udelukkende til, at sende nødvendig information til dig om afviklingen af eventen. Dine personoplysninger gives ikke videre til tredjepart. 

Spørgsmål
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på:

Surf & SUP Danmark
Brøndby Stadion 20
Idrættens Hus
2605 Brøndby

Michael Lindberg, Sekretariatschef
Tlf.: 25 14 20 68
Mail: michael@surfsup.dk

Handelsbetingelser
Du kan læse handelsbetingelserne fra Sportstiming her. Disse skal accepteres i forbindelse med din tilmelding.