Den idrætspolitiske debat om stand up paddle

Kære stand up paddle udøvere og andre vandsportsudøvere i Danmark

Der har de seneste 6 måneder, på både internationalt og nationalt plan, kørt en idrætspolitisk debat om det organisatoriske tilhørsforhold af stand up paddle sporten. På internationalt plan er det International Canoe Federation (ICF) som forsøger at annektere SUP sporten overfor International Surfing Association (ISA) og på nationalt plan er det Dansk Kano & Kajak Forbund overfor Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF).

Vi, DSRF, ønsker at have fuld fokus på udviklingen af sporten, men med den lovgivning, organisering og fordeling af økonomiske midler vi har indenfor idrætten i Danmark, er vi nødsaget til at være med helt fremme i den politiske diskussion for fremadrettet at kunne sikre sporten de bedste vilkår.

Mange af jer har over de seneste par måneder været vidende til forskellige udtalelser og annoncereringer vedr. stand up paddle sporten på Dansk Kano og Kajak Forbunds (DKF) hjemmeside og DKFs Facebook side. DSRFs bestyrelse har modtaget spørgsmål og kommentarer fra flere af jer omkring dette i nogen tid.

DKF har i deres årsmødemateriale lagt op til en ændring for DKFs konkurrence regler med udvidelse af sup, og endvidere introducere sup instruktørkurser. DSRF har protesteret over dette og anmodet DIF om at skride ind i sagen, over for DKF, og har ligeledes anmodet DKFs bestyrelse og en række DKF medlemsforeninger om ikke at gennemføre initiativerne.

Hensigten med denne side er at bringe fakta om stand up paddle sporten i Danmark, så aktiviteterne iværksat af DKF, kan vurderes på et faktuelt grundlag.

https://surfsup.dk/debatten-om-stand-up-paddle-sporten/

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar