DSRF Årsmøde!

DSRF holder årsmøde i Klitmøller i weekenden d. 11. – 13. april 2014.

Vi vil gerne gøre op med den traditionelle idrætskultur for afvikling af generalforsamlinger i støvede mødelokaler, og derfor invitere vi til en hel weekend med masser af surf, sup, sjov, hygge og spændende workshops, hvor vi sammen kan udvikle surfing, SUP og rafting sporten i Danmark.

Vi vil holde til i Hummerhuset hele weekenden.

Det foreløbige program for weekenden kan downloades her. Der kan forekomme visse ændringer, men seancen for den ordinære generalforsamling fastholdes til lørdag formiddag.

Alle der har lyst til at hjælpe med arrangementer, bidrage med punkter til dagsordenen eller andre gode idéer, er velkommen til at sende en mail eller ringe til undertegnede. Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 21. marts. Indkomne forslag offentliggøres på forbundets hjemmeside senest 4. april.

Hvis en person ønsker at blive valgt til bestyrelsen, skal denne have tilkendegivet sit kandidatur senest 3 uger før vi mødes, dvs. 21. marts, ved skriftlig henvendelse til forbundet (undertegnede). Jf. forbundets vedtægter (§8) er Næstformanden, Kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer på valg i 2014 (lige år).

Vi glæder os til at se jer!

På vegne af bestyrelsen.

Dansk Surf & Rafting Forbund

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar