DSRF indgår sponsoraftale med Bomber Eyewear

Dansk Surf & Rafting Forbund har indgået en sponsoraftale med det amerikanske solbrillemærke Bomber Eyewear. Solbrille producenten er en af de største i USA og deres varemærke er “den flydende solbrille”. Brillerne er opfundet af pro Jet Ski Raceren, Tommy Bonacci, og bruges af utallige vandsportsentusiaster verden over.

“Vi er super glade for at Bomber Eyewear har vist interesse i at støtte op omkring vores atleter. Stort set alle atleter betaler selv deres konkurrencedeltagelse fuldt ud og derfor er selv den mindste støtte i form af fx udstyr eller beklædningsgenstande en stor support for os og de atleter som skal ud i verden og repræsentere Danmark” siger Michael Lindberg, Projektchef i DSRF.

68647d_f60e31701cb6410b9507dc51ac583e6c-jpg_srz_979_415_85_22_0-50_1-20_0-00_jpg_srz

Sponsoratet til DSRF betyder at de fleste DSRF atleter (Surf, SUP og white water atleter der sendes til EM, VM og andre internationale begivenheder) nu kan blive iklædt Bomber Eyewears når de skal repræsentere Danmark ved større internationale konkurrencer.

”Dansk Surf & Rafting Forbund er det mest progressive forbund vi har samarbejdet med, det er vores vision at sponsorere op imod 1.000 atleter i Europa og at dette skal opnås via forbundsaftaler og lignende. DSRF har været en fantastisk driver for samarbejdet. Vi er stolte af denne aftale og ønsker alle atleterne held og lykke med deres sportslige fremtid med Bomber Floating Eyewear” udtaler Emil Bredel, Direktør for Bomber Eyewear Europe.

Find selv dine Bomber Eyewear briller her: http://www.bombereyewear.com

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar