DSRF Members Meeting 2015

Har du lyst til at sætte ord på hvordan vi sammen kan udvikle og styrke surf, SUP og rafting sporten i Danmark?

I forbindelse med DM SUP Flatwater og DSRF Ohana SUP Race i København afholder Dansk Surf & Rafting Forbund årsmøde aka generalforsamling. Hvis mødet bliver tørt, så er det kun fordi du har fået sand i munden, da vi planlægger at holde mødet på stranden under åben himmel. Vi arbejder også på at skaffe noget Liquid Aloha, fra Kona Breweries til lejligheden 😉

Mødet afvikles Lørdag d. 13. juni kl. 17.00 – 18.00 på Amager Strand.

Det forventes at årsmødet vil tage ca. 1 time. Forslag der ønskes behandlet på dagsordenens punkt 9 skal sendes til bestyrelsen inden fredag d. 29. Maj 2015 på forbundets mailadresse: kontaktdsrf@gmail.com. Ønsker du at stille op til en af de ledige bestyrelsesposter så kan din indstilling ligeledes sendes til bestyrelsen inden den 29. Maj 2015. Det er dog også muligt at stille op på selve mødet. Se også mere om stemmeberettigelse her.

Se dagsordenen for mødet her.

Med håb om at alle får en fantastisk 2015 sæson med en masse timer på vandet i selskab med venner, familie og nye bekendtskaber.

Aloha

Jakob Færch,
Formand i DSRF

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply