DSRF på Rescue3 og IRF guide certificering i Marokkos bjerge

I påsken sendte vi rafting landsholdspadler, Lillian Madsen, afsted på Rescue3 og IRF Guide certificering uddannelse i Marokko, som led i STOKED projektet og DSRFs udvikling af uddannelser indenfor sikkerhed og redning.

De travle gader i Marrakech, Marokko.

I takt med udviklingen af white water sporten i Danmark og som en del af STOKED projektet i DSRF, vil vi tilbyde kurser inden for sikkerhed og redning på vildt vand. Det handler både om at være i stand til at få nye, særligt unge, sikkert med på vandet, men også at uddanne eksisterende udøvere således færden på flod bliver mere sikkert for både den rekreative udøver og for dem der padler konkurrence.

Selvom sikkerheden ofte er høj til de internationale konkurrencer, så byder træningsturene på flod ofte på forhold, hvor sikkerhedens standard udgøres af de evner padlerne i raften hver især besidder. Rescue3 Europe afholder hvert år flere workshops rundt om i verden og arbejder specifikt på at uddanne den enkelte padler til ”whitewater technicans”, således at vedkommende er i stand til at forudsige farlige situationer og handle kompetent, når uheldet er ude.

Berber Rafting tilbød i år et 5 dages kombineret Rescue3 og IRF guide certificerings workshop med udgangspunkt fra basen i Atlas bjergene nord for byen Marrakech i Marokko.

”Det krystalklare vand i de dybe canyons kombineret med en skyfri himmel var helt perfekte rammer for en uge fyldt med intense white water rescue scenarier og en masse rafting. Vi var en blandet flok af erfarne guider, hvis Rescue3 certifikat skulle fornyes eller guidecertificeringen opgraderes og nye guider, der ønskede at erhverve certifikater for at få en fod indenfor i branchen. Vi var hele 7 nationaliteter var repræsenteret blandt deltagerne” fortæller Lillian Madsen.

Workshoppen første tre dage bød på test af svømmeteknikker i white water under forskellige forhold, redninger ved ”entrapments”, bevidstløse og multiple svømmere. Simple og enkelte løsninger med brug af fliplines, throwbags og teamsamarbejde blev demonstreret med keywordet ”keep it simpel”. Samtidig blev alle deltager udsat for de forskellige ubehagelige elementer, der kan forekomme på floden. Fx blev der spændt en stor bjælke tværs over floden, hvorefter alle skulle lade sig svømme ind i den eller lade sig fange, ligesom alle skulle prøve effekten af en redningssituation fra forkerte vinkler på overspændte liner over floden, som resultere i, at personen fanges under et ubehageligt pres midt på floden.

Generelt foregik det meste af kurset næsten mere i vand end på land i løbet af dagen, hvorfor det selv i 25-30 graders varme indimellem blev køligt.

”Vi brugte aftenerne på indendørs teori, knob og forskellige snorretræks systemer, således at vi alle forfra og bagfra i søvne kunne binde pælestik og diverse forskellige løkker. Natsvømning blev det også til og det er en helt speciel oplevelse at befinde sig i strømmende vand i mørke” fortæller Lillian Madsen.

De sidste to dage af kurset bød på lidt over 50 km rafting gennem bjergene med overnatning i opsatte berbertelte i ødemarken. Undervejs blev guidernes evner jævnligt testet, ligesom de sidste skulle bestå deres knobtest, saftytalk og fliptest. Mange af testene indenfor en given tidsramme.

”Det var super spændende også at få et indblik i certificeringen for saftykajakker som bl.a. indebar scenarier som at komme fra kajakken og over i raften og overtage styringen halvvejs nede af en rapid (i tilfælde af, at guiden falder ud)” fortæller Lillian Madsen.

Og fortsætter:

”De mange timer på vand og i raft i tæt samarbejde med hinanden gav os et stærkt kammeratskab, og vi følte alle at det var lidt vemodigt at skulle skilles efter kurset. Det endte derfor med at vi alle bookede os ind på det samme hotel ved tilbagekomsten til Marrakech og fik sagt ordentligt farvel om aftenen”.

Fremadrettet vil DSRF også uddanne Silas Kraul med et Rescue 3 Advanced kursus og Lillian Madsen, Silas Kraul og Jonas Foss vil i samarbejde udvikle nyt DSRF uddannelsesmateriale indenfor sikkerhed og redning på vildt vand.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply