DSRF sætter ny rekord: Over 130 SUP og prone udøvere er klar til årets vildeste event!

I dag går det løs. Mere end 130 SUP og prone udøvere har meldt sig klar til at padle 2018 DM SUP & Prone Paddleboard samt CPH SUP Challenge. Det er et rekordstort antal deltagere, som kun er blevet overgået i 2017 i forbindelse med afviklingen af 2017 ISA World SUP & Paddleboard Championship.

Hele weekenden er spækket med aktiviteter og DSRF har haft travlt med at forberede årets største SUP og prone event i Danmark. Eventen finder sted på Amager Strand og udøverne har base ved Kajakhotellet, som har vist sig at være den helt perfekte samarbejdspartner i forbindelse med afviklingen af 2018 DM SUP & Prone Paddleboard + CPH SUP Challenge.

“Vi er super stoked over at have Kajakhotellet med som partner på DM 2018. Udover at kunne tilbyde en utrolig god event logistik så giver det rigtig god synergi at arbejde sammen med Kajakhotellet om at skabe merværdi for sporten, udøverne og publikum. Vi har i DSRF, pga. vores relative størrelse, brug for samarbejdspartnere som levere en hel del ind i samarbejdet og det må man sige vi har fået igennem Kajakhotellet” fortæller Michael Lindberg, projektchef i DSRF.

Også hos Kajakhotellet er man begejstret:

“Vi har glædet os helt enormt meget til denne weekend. Udover at drive butik og kursusvirksomhed indenfor kajak, kitesurfing og SUP vil vi også gerne arbejde sammen med en lang række af eventaktører. Det er her hvor tingene virkelig går op i en højere enhed og hvor vi sammen kan skabe noget rigtig stort. For eksempelvis kombinere vi i denne weekend DM med årets største udsalg i Kajakhotellet hvor vi vil tilbyde kunderne utrolig gode tilbud” siger en glad Jørgen Schubert, indehaver af Kajakhotellet.

I forbindelse med VM i 2017 afviklede DSRF også et folkeligt breddeevent hvor ca. 250 deltog. Flere fra den internationale elite padlede også med på ruten i Københavns Havn dengang.

Weekenden byder på intet mindre end 4 spektakulære events. Lørdag morgen kl. 11.00 bliver der fuld knald på når deltagerne i DM skal sprinte 200 meter i kanalen umiddelbart foran Kajakhotellet. Som tilskuer vil du kunne komme helt tæt på udøverne og det bliver helt sikkert nogle tætte heats.

Senere lørdag, kl. 14.00, skydes DM langdistance og CPH SUP Challenge igang. Her vil 130 udøvere bliver skudt afsted samtidig i en såkaldt ‘beach start’ hvorefter de padler en 5,5 km. lang rute rundt om den kunstige ø på Amager Strand. DM deltagerne padler 3 gange rundt om øen og når altså helt op på 15,5 km hvor CPH SUP challenge udøverne padler én gang rundt om øen.

“Da vi lavede VM i Københavns Havn i 2017 var vores ambition at skabe en stor tilbagevendende breddeevent for stand up padlere. I år har det været muligt at kombinere en sådan breddeevent med vores DM og det giver, ligesom det gjorde ved VM, en helt unik event hvor bredden møder eliten. For os handler det om at skabe en event som giver værdi for de mange. Vi ønsker at alle skal kunne komme på vandet og få en fantastisk oplevelse, og med over 130 tilmeldte er jeg sikker på at vi er ved at finde et format som fungere” fortæller Michael Lindberg,

Lørdagen afsluttes med præmieoverrækkelse og BBQ ved Kajakhotellet, hvorefter der med DJ vil være musik hele aftenen. Det bliver dog næppe en meget sen aften da DM deltagerne skal på vandet igen 8.30 søndag morgen. Her står den på technical race, som den 4 x Verdensmester danske Casper Steinfath er klar favorit til at vinde. Atleterne skal padle en rute med bøjevendinger på 700 meter á 4 omgange. Der padles indledende heats efterfulgt af B- og A-finaler.

Det forventes at der kl. 13.00 er fundet en samlet vinder af DM og umiddelbart efter præmieoverrækkelsen flyver de bedste danske SUP atleter videre til EM SUP på Sardinien.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar