EM-debut til tre danske rafting-kvinder

Floden var vild – rigtig vild – ved dette års EM i white water rafting, som blev afviklet på Mtkvari floden i Georgien.

Danmark stillede med et nyetableret kvindehold, som fik en godkendt samlet 8. plads. Holdet havde tre forholdsvis nye atleter med, som i alt har padlet mindre end én sæson og dermed har begrænset med white water erfaring, selvom holdet har gjort alt hvad de kunne, for at komme på white water som optakt til det store EM. Holdet har været afsted på to træningsture i Sverige, en træningsweekend i Nottingham samt en konkurrence i Østrig.

Ved EM kom holdet godt fra start i sprint disciplinen, som gav dem en 7. plads. I Head 2 Head disciplinen tabte de mod et stærkt russisk hold, hvilket resulterede i en 5. plads.

Raft Team Denmark Ladies under sprinten ved EM 2017.

I slalom som holdet fik en sølvmedalje i ved sidste års EM, padlede de sig til en fin 6. plads og missede undervejs kun én enkelt port. For den lange og seje downriver disciplinen blev det til en 8. plads. En rigtig hård omgang for de danske kvinder.

Slalom under EM2017

Alt i alt sluttede holdet på en samlet 8. plads ved EM 2017, og holdet vurdere selv præstationen til at være godkendt, da halvdelen af båden bestod af nye atleter på en teknisk og “stor” flod. Vigtigst af alt havde alle en rigtig god tur og er nu 7 dages white-water-erfaring rigere og klar til næste eventyr.

EM-holdet 2017

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar