Etablering af Dansk Surf & Rafting Forbund

Etableringen af Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) har taget sine første spæde skridt og er nu i en skarp udviklingsproces. En del af forbundets bestyrelse har brugt de seneste 2 år på at etablere kontakt til surfere og surfklubber i Danmark, det Europæiske Surf Forbund (ESF) samt den Internationale Surfing Association (ISA). Det har resulteret i en massiv udvikling af netværket til hele surfmiljøet i Danmark og som nu har gjort det muligt, at etablere et forbund som er styret af surfere & rafter og for surfere & rafter.

Det har været målet at skabe og sikre ejerskab blandt alle surfere og rafter i Danmark og forbundet håber, at det eksisterende netværk nu vil underbygge nødvendigheden for at organisere surf og rafting i Danmark. Nedenfor ses hovedformål med DSRF:

  1. At fremme aktiviteterne surfing (skimbord, flowrider, bodyboarding, kneeboarding, paddlesurf, stand-up paddle), rafting, riverboarding, samt  sikkerhed og redning i strømmende vand under IRF, ISA og ESF i Danmark.
  2. At samle danske surf- og raftingorganisationer, klubber, teams, institutioner, skoler, familier og enkeltpersoner der udøver surfing, rafting, riverboard, samt  sikkerhed og redning i strømmende vand.
  3. At repræsentere dansk surfing, rafting og riverboarding i alle internationale anliggender, herunder deltagelse i kongresser, VM, EM, NM og andre betydende internationale stævner.
  4. At give de aktive mulighed for at opnå idrætslige resultater, der er i overensstemmelse med deres ønsker og færdigheder.
  5. At afvikle Danmarks Mesterskaberne i forbundets sportsaktiviteter.
  6. At skabe et attraktivt miljø for forbundets udøvere.
  7. At udbrede kendskabet til og udvikle interessen for forbundets aktiviteter i offentligheden med det formål at få flere til at dyrke surf og rafting og forbundets øvrige vandsportsaktiviteter.
  8. Gennem kurser og oplysning at fremme sikkerheden for udøvere af sporten.
  9. At sikre tilgangen til og den ansvarlige brug af naturområder i forbindelse med sporten. Endvidere vil forbundet aktivt fremme opmærksomheden på og respekten for naturen for alle brugere af kysten, åløb, floder og søer.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar