ISA Dommerkursus - 2019

26apr16:0022:00ISA Dommerkursus - 201916:00 - 22:00 Ørhagevej 189, 7700 Thisted

Event information

Med dette kursus vil du opnå en bedre forståelse for professionel surfing, og måden hvorpå man bliver bedømt på i surf og SUP surf konkurrencer.

Du vil blive uddannet surf dommer under International Surfing Association (ISA) og du kommer automatisk til at være med til at udvikle og sikre rammerne for dansk surfing. Du vil få mulighed for at kunne dømme nationale konkurrencer, starte med at udvikle lokale mesterskaber i din egen klub/forening samt på længere sigt kunne dømme internationale konkurrencer.

Du vil med uddannelsen blive en del af det danske surf og SUP surf tour team og derved få mulighed for at være med til at udvikle, planlægge og afvikle events. Dommerkurset giver dig samtidigt en god indsigt i og forståelse for dine egne evner som surfer, og du vil blive mere opmærksom på måden hvorpå du selv mestre dit board i bølgerne.

Kurset afvikles fredag d. 26 april kl. 16.00 – 22.00 i Hummerhuset i Klitmøller. Som nyuddannet dommer anbefaler vi at komme hurtigst muligt igang med dommertjansen, og derfor anbefales det at møde op til Danish Surf Tour stop 2 den 4-5 maj i Klitmøller eller Danish SUP Surf Tour stop 2 den 18-19 maj i Klitmøller. Her vil man kunne se de rutinerede dommere over skuldrene og evt. få mulighed for at dømme dele af konkurrencen med supervision fra konkurrencens Head Judge.

Pris:

DSRF betaler dit kursus såfremt du garantere at dømme minimum 2 events på enten Danish Surf Tour 2019 eller Danish SUP Surf Tour 2019. Den almindelige pris for kurset er 600,- DKR som primært dækker dit certificerings gebyr til ISA.

På kurset underviser Andy Joyce som er Judge Presenter hos Surfing England og ISA.

 

Læs mere

Tidspunkt

(Fredag) 16:00 - 22:00

Sted

Klitmøller

Ørhagevej 189, 7700 Thisted