DSRF SUP Yoga Instruktør - Aarhus

13jun(jun 13)10:0014(jun 14)14:00DSRF SUP Yoga Instruktør - Aarhus10:00 - 14:00 (14) Aarhus Viking SUP Marselisborg Havnevej

Event information

Deltag på DSRFs SUP-Yoga uddannelse, hvor vi sætter fokus på yoga på vandet. SUP Yoga er i andre dele af verden blevet en utrolig populær aktivitet, hvor dine bevægelser og balance er i fokus. Yogamåtten er skiftet ud med et SUP-board og det giver yoga’en en helt ny dimension Det unikke og vidunderlige ved SUP-yoga er, at du ikke er i stand til at tænke på meget andet end det at holde balancen, følge et roligt åndedræt og være 100% tilstede i egen krop. SUP-yoga er både styrkende for din kernemuskulatur og din balance.

Denne SUP-Yoga uddannelse kan betegnes som en top-op uddannelse, som kan benyttes i klubber og foreninger. Det er et krav, at man som deltager enten er yogainstruktør eller har et godt kendskab til yogaverden.

DSRF SUP Yoga Instruktør er for dig der ønsker at blive uddannet SUP yoga instruktør med virke på fladt vand. Formålet er at kvalificere dine kompetencer som SUP yoga instruktør således, at du kan undervise i SUP yoga. Det er forudtaget at dine grundlæggende SUP færdigheder er på plads, da kurset primært fokuserer på rollen som SUP yoga instruktør.

Kurset vil i hovedtræk omhandle:

– Sikkerhed til vands ift. vind og vejr

– Sikker fortøjning og organisering af medlemmer/kursister på vandet

– Analyse af undervisningsområdet

– SUP yoga øvelser på vandet

– Redning af bevidstløs i vandet

– Øvelse i instruktion af SUP Yoga øvelser med udgangspunkt i egen yoga praksis eller med inspiration fra kurset.

 

Uddannelsen varetages af Emma Heidemann, som både er uddannet SUP instruktør i DSRF siden 2015 og internationalt certificeret yoga instruktør, med mange hundrede timers erfaring.

Efter endt kursus skal du gennemføre 6 timers undervisning og indsende dokumentation herpå før du kan blive endeligt godkendt som instruktør. Det er dit eget ansvar som instruktør at få gennemført den efterfølgende undervisning og indsende de relevante dokumenter til den underviser du er blevet undervist af.

Kursets varighed er samlet på ca. 8 timer fordelt over weekenden og du vil være skiftevis på vandet og i teorilokalet. Det endelige program for kurset samt undervisningsmateriale fremsendes ca. 1-2 uger før kurset.

Du skal selv sørge for forplejning, logi og udstyr i forbindelse med kurset. Personligt udstyr kan dog lånes efter aftale med underviseren.  .

Begge undervisningsdage er fra kl. 10.00 – 14.00, og koster 950 kr.

Betingelser for tilmelding

Hvis DSRF aflyser kurset vil du i alle tilfælde få 100% af kursusbeløbet refunderet.

Hvis DU aflyser din deltagelse, sker refundering af kursusbeløbet efter følgende betingelser;

Aflysning op til 7 dage før første kursusdag: 100% af beløbet.

Aflysning mellem 7 dage til 48 timer før første kursusdag: 50% af beløbet.

Aflysning efter 48 timer før første kursusdag: 0 % af beløbet.

OBS!: Med dette kursus bliver du certificeret DSRF SUP Yoga Instruktør. Som DSRF instruktør vil du hvert 2. år blive bedt om, at gennemføre et kortere e-learningsmodul for at kunne vedligeholde din certificering.

Læs mere

Tidspunkt

13 (Lørdag) 10:00 - 14 (Søndag) 14:00

Sted

Aarhus Viking SUP

Aarhus Viking SUP Marselisborg Havnevej

Arrangør

DSRF

Emma Heidemann / +45 22 63 24 05

Learn More

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar