Fantastisk Open SUP Race i Odense!

Af Niels Lønborg

Lørdag d. 17. maj startede med perfekte forhold fra morgenstunden; varmt, solrigt , vindstille og helt ideelle forhold til årets første Open SUP Race ved SUPO HQ på Byens Ø i Odense havn.

Fra kl 10.00 var det muligt for begyndere at stifte bekendtskab med SUP-sporten og det benyttede en lang række friske fynboer sig af. Der va gang i den på vandet med ivrige begyndere i alle aldre.

Efterhånden som formiddagen skred frem begyndte  racedeltagerne så småt at tjekke ind og ca. en halv time før racestart var vi oppe på flotte 18 deltagere til det krævende 13 kilometer langdistance elite-race. Vejret var fortsat rigtig godt, men en let modvind fra Nord betød, at  der var en lidt drilsk modvind på de føste 6½ km ud til vendepunktet ved Stige ø. Starten foregik siddende og  der var plads til godmodige drillerier inden vore Race-Marshal, Eline, skød racet igang.

nytsupo2

Open SUP Race Series #1 bliver skudt i gang og Mads Ring fra Vedbæk ligger sig i front fra start.

Der blev sat et hårdt tempo fra start og en 5 mands gruppe lagde hurtig afstand til de øvrige. Da vi nåede vende punktet ved Stige ø, var gruppen på 5 blevet reduceret til 3 og der var kortvarigt dramatik ved bøjerundingen, da en motorbåd skabte en del bølger netop som de forreste passerede.

De sidste 6½ km var et hårdt forfølgelsesløb, hvor alle jagtede den senere vinder, Mads Ring, der kom ind i en fornem tid på 1.24.45

Der var plads til store smil efterhånden som deltagerne kom i mål. Mange fik presset sig selv ud hvor det gør ondt, og alle havde en god tur. Én enkelt deltager måtte dog udgå undervejs med en teknisk defekt.

Da alle var kommet sikkert i land bød SUPO på en buffet med noget for en hver smag. Præmieoverrækkelse blev holdt i en uhøjtidelig stemning og efterfølgende var der god mulighed for hygge, fortælle røverhistorier og nørde gear.

SUPO-crewet vil gerne TAKKE sponsorer, deltagere og alle vores hjælpere for en fantastisk dag!

Resultatet fra racet kan ses nedenfor. Derudover vil der senere blive uploadet et samlet resultatsliste for Open SUP Race Touren 2014. Se iøvrigt flere billeder fra dagen her.

Resultat: Open SUP Race Tour #1 – Odense

Rank Name Time
1 Mads Ring 01.24.45
2 Philip Hansen-Petersen 01.25.50
3 Niels Lønborg 01.25.55
4 Karsten Krongaard 01.28.05
5 Lars Nielsen 01.29.06
6 Jens Wohlert + Amine Bouizgaren 01.33.15
8 Jean-Brice Lombard 01.38.00
9 Simon Brucz 01.41.38
10 Carsten Sørensen 01.42.14
11 Søren Nielsen 01.46.20
12 Morten Juul Madsen 01.48.40
13 Christian K. Andersen 01.48.44
14 Hans Henrik Hedegaard 01.51.20
15 Allan Madsen 01.52.52
16 Morten Jensen 02.01.16
17 Fred Aakerlund 02.16.36
18 John Malm DNF
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar