Hvorfor dyrker danskerne SUP og surfing? Motiverne er krystalklare!

Blandt de væsentligste motiver for både SUP og surf udøvere står naturoplevelsen øverst på listen. Næst i line-up’en er mental afstresning, fysisk træning og sportens fleksibilitet. Det peger en ny undersøgelse på som Dansk Surf & Rafting forbund (DSRF) har foretaget blandt knap 500 adspurgte SUP og surf udøvere.

DSRF har i samarbejde med dygtige lokale ildsjæle gennem de seneste 8 år skabt et efterhånden veletableret fundament for udviklingen af SUP og surf sporten i Danmark. Forbundet har siden 2012 fået sporten etableret og forankret i over 70 foreninger, som tilsammen har knap 4.000 medlemmer på landsplan. Det er dog langt fra i den organiserede del af sporten, at alle surf og SUP udøverne skal findes, da sporten har en kultur, et værdisæt og en tilgang, som også gør den yderst populær at dyrke på egen hånd. Eksplosionen af danskere som gerne vil dyrke SUP og surfing viste sig da også betydeligt i sommeren 2020, hvor danskerne blev ’tvunget’ til at holde ferie i Danmark pga. coronapandemien.

Foto: Cat Yde

DSRF har siden forbundets tilblivelse haft stor respekt for sportens organiseringsform og har aldrig haft et mål om, at alle sportens udøvere skulle organiseres i foreningerne. Tværtimod ønsker forbundet, at værne om sportens helt centrale og ’frie’ kultur og værdisæt, og arbejder derfor i stedet målrettet for på forbundsniveau, at udbyde relevante aktiviteter for den selvorganiserede udøver samt indgå i relevante problematikker på vegne af sportens udøvere som helhed. I forlængelse heraf har forbundet ønsket, at blive endnu skarpere på hvad der er vigtigt, motiverende og betydningsfuldt for den selvorganiserede udøver og gennemførte derfor i sommeren 2020 en spørgeskemaundersøgelsen, hvor næsten 500 udøvere deltog. Herefter blev svarene analyseret og behandlet gennem en længere rapport af to studerende fra Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet i Odense, som også supplerede undersøgelsen med en række interviews af udøvere i efteråret 2020.

Den dybdegående rapport kan downloades her.

Foto: ILOSTAWAVEIN79 // Brian Engblad

Konkret viste undersøgelsen blandt andet, at de vigtigste motiver for at dyrke SUP og surfing relaterer sig til naturoplevelsen (83%) og mental afstresning (76%). Naturoplevelser må nærmest siges at være motiverende i sin egen ret, og er med stor sandsynlighed også selvforstærkende i forhold til det afstressende element. Samtidig var 40% af deltagerne i undersøgelsen lokaliseret i storbyerne (København, Københavns omegn og Aarhus) hvor særligt det at komme ud i naturen, må betragtes som værende af stor betydning for den enkelte.

Tabel 1: Top 5 over motivationsfaktorer blandt SUP udøvere.

På egen hånd eller i fællesskab?

SUP og surfing trives i foreningslivet, men i høj grad også i det selvorganiserede miljø, hvor sidstnævnte både forgår alene eller i et stærkt socialt uforpligtende fællesskab. Det afsløres tydeligt i deltagernes svar, hvor der til spørgsmålet om udøvernes motivation for at dyrke aktiviteterne er en tilnærmelsesvis ligelig vægtning af, at det er betydningsfuldt både at kunne dyrke sporten alene (38%) og i et fællesskab (37%). At dyrke aktiviteten i fællesskab kan være motiverende og bidrage til flere ture på eller i vandet og omvendt opleves der en fleksibilitet, ro og frihed, når aktiviteten dyrkes alene.

Sundhed og fysisk træning

For både surfing og SUP er sundheden og det fysiske element også et udbredt motiv blandt udøverne. For SUP udøvere er aktivitetens særegenhed i forhold til aktiveringen af muskelgrupper motiverende for, at vælge SUP frem for andre motionsformer. Tilsvarende er forbedring af færdigheder og teknisk udvikling et udbredt motiv især for surfere, men også for SUP udøvere.

Tabel 2: Top 5 over motivationsfaktorer blandt surfere.

Hvad skal DSRF have fokus på?

I undersøgelsen blev deltagerne også spurgt om hvad DSRF skulle tilbyde for, at være relevante for den selvorganiserede udøver. Her viste det sig helt tydeligt, at forbundets fornemmeste opgave er, at arbejde aktivt for bevaringen af surf spots og adgangen til vandet. Det harmonere utrolig godt med udøvernes motivation (naturoplevelser) for at dyrke surfing og SUP. Det er derfor også væsentligt, at DSRF prioritere den løbende dialog med myndigheder, kommuner og politikere i områder hvor spots og vandarelaer er truet, og ikke mindst, at forbundets medlemmer aktivt bruger DSRF, som platform for at nå ud med de rette budskaber.

Tilsvarende bør forbundet understøtte udøvernes muligheder for at opleve naturen og her peger fx 46% på, at en spotguide til SUP vil være hensigtsmæssigt. Tallet er betydeligt mindre (30%) ift. en spotguide for surf, hvilket stemmer godt overens med den generelle kultur i surfsporten og også forbundets tanker om at værne om ”the search”. Dog kunne det måske være hensigtsmæssigt, at formidle de allermest kendte og begyndervenlige surfspots således særligt nybegyndere bliver guidet til en god og sikker start i surfsporten.

Tabel 3: Top 5 over tiltag/aktiviteter som forbundet skal tilbyde de selvorganiserede udøvere.

Som nævnt tidligere viste undersøgelsen også, at forbedring af færdigheder motiverer en bred gruppe af udøverne, hvilket stemmer rigtig godt overens med listens nr. 2 over bud på hvad forbundet skal arbejde med. Her peger udøverne nemlig på åbne træninger og muligheden for at dygtiggøre sig, hvorfor det virker hensigtsmæssigt for forbundet at intensivere indsatsen på clinics, events, camps m.v. Tilsvarende kan der understøttes med onlinemateriale til tekniktræning, fysisk træning m.v.

Knap 48% peger også på, at rabatordninger til surfshops vil være en fordel, og forbundet bør derfor også arbejde aktivt på, at skabe gode relationer og samarbejdsaftaler med de kommercielle virksomheder indenfor surf og SUP sporten til gavn for forbundets medlemmer.

Undersøgelsen har på mange måder givet en bedre forståelse af de selvorganiserede surf og SUP udøvere og DSRF arbejder nu aktivt videre for at udvikle tilbud indenfor de mange indsatsområder.

Der skal lyde en stor tak til alle der deltog i undersøgelsen og de efterfølgende interviews samt Malte Als Ørsnes og Asger Boisen Møller, som gennem deres studie fik udarbejdet en dybdegående rapport.