Landsholdet på vej til VM i Indonesien!

Det Danske Rafting Landshold er nu klar til VM og rejser mod Indonesien på søndag. Du kan følge med live på: http://www.internationalrafting.com/live/ og læs også artiklen om landsholdet udgivet af IRF i dag: Meet the 2015 Danish Open Men’s Crew

VM-holdet er fyldt med masser erfaring og et par enkelte VM-debuter. Jacob Bang-Olsen (29) og Rune Erlangsen (30) deltager således ved VM for første gang, men begge har dog padlet med på internationalt niveau igennem de seneste 2 år. De erfarne i båden er Jakob Færch (40), Michael Lindberg (29), Jakob Agergaard (37), Casper Mortensen (42) og Morten Bertelsen (41) som har utallige EM og VM konkurrencer med sig i bagagen.

IMG_5789

Fire ud af de syv landsholds atleter padlede sammen under Danish White Water Games 2015. De fire personer (Jakob F., Casper M., Michael L., & Jakob A.) udgør også de fire hjørnesten i VM båden.

I øjeblikket er vandstanden i VM floden relativt lavt hvilket kan være til fordel for det danske hold, som er vant til at træne på det flade vand i Københavns Havn. Holdet har før vist deres styrke på flodernes flade passager, senest ved EM i 2012 hvor det lykkedes at passere flere hold under downriveren. Holdet ser dog mest frem til slalom disciplinen:

“Vi elsker allesammen slalom konkurrencen. Det er den mest spændende konkurrence hvor du virkelig får mulighed for at arbejde tæt ved floden, både med strømmen og de mange rapids, og tilskuerne står ofte meget tæt på floden hvilket skaber denne særlige intense stadion følelse. Når det så er sagt ser vi også meget frem til Head 2 Head konkurrence, da vi her kommer virkelig tæt på de andre hold” siger Michael Lindberg.

 

raftteamdenmark

Det Danske Landshold under slalom ved EM 2012 i Tjekkiet

Vi ønsker rafting landsholdet held og lykke til VM og vil holde jer opdateret med nyheder fra mesterskabet her på sitet og via facebook.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar