Mere end en bølge

“There’s a moment where you don’t have to THINK. And there’s just YOU and how you MOVE and HOW you move with the water.”

Surfing gør noget helt specielt ved os, vi kan måske ikke sætte ord på det, men vi kan føle det! Det er denne følelse, som Anne Sofie Munch Bach har undersøgt i sit speciale.

“Surfing har en prærefleksiv kvalitet over sig. Mange af de interviewede surfere finder det i første omgang svært at sætte ord på, hvordan det føles at surfe. En dybere analyse af empirien afslører imidlertid, at surfing inviterer til en følelse af flow blandt surferne og som et udløb for kreativitet.”

Surfing beskrives desuden som en kunstform og et frirum, hvor man kan få lov til at udtrykke og udfolde sig frit.

Ude på det store og åbne hav kan surferen føle sig lille og som en del af noget større. Surfing kan være et middel til fantastiske naturoplevelser, hvilket kan etablere og forstærke båndet mellem den surferende og naturen.

Specialet viser, at surfing kan berige vores livsverden, knytte os tæt på naturen og tæt på andre og give os en helt unik lykkefølelse.

 

Læs hele artiklen her: Mere end en bølge – af Anne Sofie Munch Bach

 

Anne Sofie Munch Bach,
Cand.Scient, Humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab ved Københavns Universitet

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar