DSRF er stolte af at kunne præsentere et nyt, stærkt trænerteam til surf landsholdet! Mor og Vahine er vanvittigt kompetente surfere og vigtige spillere i lokalmiljøet, og vi er sikre på, at de vil kunne bringe en masse læring, udvikling og sammenhold ind i surf landsholdet.

Mor og Vahine må i den grad siges at have noget at bidrage med til landsholdet! Og vi glæder os alle til at komme i gang med samarbejdet!

Vi har spurgt Mor og Vahine om, hvad de glæder sig allermest til i de nye roller som hhv.  landstræner og holdleder på surf landsholdet: 

“Jeg glæder mig til at være en del af en familie. At bygge på ny, kreere og være en del af et hold. All for 1 & 1 for all agtigt spirit! Jeg tror på sammenhold og en team spirit for at vi kan nå langt, og det kan vi kun gøre sammen. Det vil jeg glæde mig til at være en del af.”

“Hvad jeg ser mest frem til, er, at skabe et miljø, hvor surfere trives og glæder sig over at være en del af et team. At vækste et sundt og respektfuldt konkurrence mindset i en ny generation af surfere i Danmark.”

  • Mor startede med at surfe i Israel da han var kun 6 år gammel.
  • Han vandt 3 Junior Champions, blev nr. 5 i European Juniors, kvalificerede sig til World Junior Champions i Australien.
  • Da han i 2007 ankom til Danmark vandt han alle Open konkurrencerne!
  • Siden DSRF startede op med Surf Touren har Mor vundet shortboard Men 5 gange, Longboard 2 gange, samt det danske SUP Surf Champions.
  • Mors største passion er at søge efter empty waves og opdage nye spots langs kysten.
  • Derudover driver han Columbus Surfboards, hvor han shaper og designer boards.

  • Vahine er opvokset på Huahine, Tahiti, og har boet i Danmark siden 10 års alderen.
  • Som ung var hun konkurrencesvømmer og startede med at surfe som 25 årig, hvor hun lige siden har været draget af bølgerne og sporten!
  • Hun har vundet det Danske mesterskab 5 gange og 1 gang Open Longboard.
  • Hun er uddannet yogainstruktør, sexolog og terapeut og ISA surf instruktør.

Kerneværdier

En af de kerneværdier, der er vigtige for Mor og Vahine at bringe med ind på landsholdet er sammenhold:

“Værdier for os vil være at vi fokuserer på sammenhold til at starte med. At vi vil være der for hinanden i medvind og modvind. Vi ønsker at skabe en ånd om at surfere på holdet er der for hinanden og har en sportsånd, der siger, at de vil repræsentere Danmark på den bedst mulige måde, uanset resultatet.”

Vi har også spurgt trænerteamet, hvad deres ambitioner er for landsholdet og hvordan de tror, at de kan styrke udviklingen for både surfere og holdet som helhed. Her har de også et helt klart svar: 

“Foruden at skabe en stærk, støttende relation internt på holdet, er vores mål at bibringe det højest mulige resultat – og vigtigst af alt at inspirere den næste generation af surfere til at arbejde hårdt og blive en del af et stærkt team”

Stærkt samarbejde

Det nye trænerteam er bestemt heller ikke i tvivl om, hvilke styrker og kvaliteter, der er i deres samarbejde. De to kan virkelig supplere hinanden og nå hele vejen rundt om atleterne: 

Vahine: “Foruden konkurrence erfaring, vil jeg assistere surferne på holdet omkring vigtige emner som: Performance under pres, fx korrekt vejrtrækning og beslutningstagning i kritiske øjeblikke; fysisk styrke og fleksibilitet via yoga og andre styrkeøvelser, både som gruppe og som individ; mindset i forbindelse med konkurrence forberedelser og adfærd under konkurrencer; kostråd i forhold til at kunne udøve bedre for hvert individ, hvilket indirekte hjælper til at opløfte holdånden”

Mor: “Jeg planlægger at assistere hver enkelt surfer gennem deres udvikling ved at anerkende deres personlige færdigheder, talent og mål i deres surfer liv. Det øjeblik en surfer kender deres niveau og plan, vil de kunne surfe med et mere afslappet mindset og præstere på deres højest mulige niveau. Herudover vil jeg have stort fokus på teknik, konkurrencestrategi og alle de detaljer, der skal assistere dem til at blive en bedre surfer og konkurrenceudøver.”

Fokus på unge talenter og juniorer

Trænerteamet har også et kæmpe fokus på unge talenter og juniorer. De har allerede nu gjort sig nogle tanker omkring opstarten af et junior landshold:

“Det er ikke nogen hemmelighed, at surfing i Danmark er meget ung og konkurrence surfing er stadig nyt. Ved at motivere den nye generation og støtte dem til at blive bedre, tror vi på, at det virkelig kan give gevinst om 5-10 år. En af måderne at gøre det på er ved at have et tæt samarbejde med børnene og deres forældre, så de får en stærk støtte hjemmefra. Det er forudsætningen for stærke resultater. Ved at guide den nye generation mod den sande surfkultur, et mix af den gamle og den nye skole, vil vi kunne få det danske hold integreret i de bedste internationale konkurrencer”

Mor og Vahine har et vigtigt budskab til alle de unge surfere: 

“Tilmeld jer konkurrencerne, prøv det af. Er der en plads i Open? Måske I også kan tilmelde jer det for at få mest mulig erfaring. Prøv at lade være med at presse jer selv, men bare hav det sjovt med det. Det er nemlig der, de gode resultater kommer. 

Mor og Vahine vil blive suppleret af Paulo i Portugal som assistenttræner. De deler alle den samme vision for landsholdet og vil sammen støtte landsholdet. Mor og Vahine styrer den daglige træning i Danmark, mens Paulo kan give råd og vejledning til atleterne, når de er i Portugal.

Surfkultur i Danmark

Med et afsluttende budskab, vil Mor og Vahine bane vejen for en ny surfkultur i Danmark:

“Surfing i Danmark boomer og vokser super hurtigt. Vi føler os ydmyg og privilegerede over at få muligheden for at guide landsholdet og den nye generation. Vi har store håb om, at surf kulturen i Danmark vil bevare den sande surf ånd og bevare den gode respekt til de ældre generationer og dem der har bragt surfing op i Danmark. Ældre surfere som du vil se surfe her og der ved den danske Vestkyst, giv dem en bølge også selvom du er hurtigere og bedre, det er trods alt dem, der har banet  vejen. 

Hvis vi alle opfører os sådan, vil vi ikke bare have en fantastisk kultur i Danmark, men vi vil også blive budt velkomne og accepteret over hele verden som danske surfere.”