ISA World SUP and Paddleboarding Championship 2017

Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) har i et partnerskab med foreningerne Friends of Cold Hawaii og Copenhagen Watersports fået verdensmesterskaberne i Stand Up Paddle & Paddleboarding 2017 til Danmark.

VM SUP & Paddleboarding 2017 bliver en helt igennem unik begivenhed, som ikke kun har til formål at levere et VM i verdensklasse, men også at forbinde periferi (Cold Hawaii) med metropol (København) i Danmark. Således har begivenheden fået navnet COPENCOLD HAWAII. Hele eventen forløber over tolv dage, hvoraf de første tre dage foregår i København og de efterfølgende dage i Cold Hawaii.

Et af begivenhedens primære mål er at styrke Danmarks kvaliteter og potentialer på tværs af landet, fra hovedstad til lokalsamfund, og VM-begivenheden vil derfor blive støttet op at et massivt side-event program som bære titlen ‘KANTRUM’.

Eventens offentlige bidragsydere er Sport Event Danmark, Københavns Kommune, Thisted Kommune & Wonderful Copenhagen.

 
Venues

København & Vorupør

1
2
1

Vorupør

2

København

København

I København vil disciplinerne langdistance racing (20 km.) og 200 m. sprint blive afviklet midt i Københavns Havn med den mægtige Opera som central arena. I gamle dage fungerede Københavns Havn som en kommerciel havn, men idag ligger havnen også vand til en lang række af rekreative formål. Det faktum at København er omgivet af vand og har gode forhold til både tilskuere og atleter gør byen ideel som venue for store vandsports events.

København har i de seneste år været vært for store sportsevents som Red Bull Cliff Diving, Christianborg Rundt, HavneTri (2014, European Triathlon Championships (2007) og Swoop Challenge CPH Invitational (2015).

Vorupør – Cold Hawaii 

I fiskerbyen Nr. Vorupør vil disciplinerne ‘SUP surfing’ og ‘SUP Technical Racing’ blive afviklet. Den lille by ved vesterhavet er særlig kendt for sit fiskeri, men derudover levere området også formidable bølgeforhold til de mange danske surfer.

Vorupør er en del af ‘Cold Hawaii’, som er en dansk kyststrækning fra Vigsø i nord til spidsen af Agger Tange i syd, der indeholder over 30 forskellige surf spots. I dag er ‘Cold Hawaii’ hjemsted for en række arrangementer, som eksempelvis PWA Windsurfing, Danish Surf Tour, Nationalpark Thy Marathon, Vinter badning festival i Vorupør og Agger Athlon.

  • 3 x Verdensmester - Casper Steinfath

    Følg VM 1. – 10. september 2017