Open SUP Tour 2014 bliver en realitet

Ideen om en SUP tour 2014 bliver til virkelighed, når tre events kædes sammen og støtte af tilhørende arrangementer

Et syn atleterne forhåbenligt vil blive mødt med ved stoppet i Århus. Foto: DSRF

Et syn atleterne forhåbenligt vil blive mødt med ved stoppet i Århus. Foto: DSRF

Sidste år var en succes, men i år bliver det vildere, når den nye Open SUP Tour 2014 skal afvikles med tre events, ét samlet pointsystem og flere tilhørende arrangementer.

En gammel ide

Ideen stammer fra sidste år, hvor Dansk Surf og Rafting Forbund ønskede at sætte fokus på SUP i Danmark og skabe en tour, hvor atleter gennem flere events samler point sammen. Vinderen er den atlet med flest samlede point ved det sidste event.

Desværre blev den idé skrottet til fordel for en mere mild tanke, hvor der ikke var sammenhæng mellem de tre konkurrencer.

Tre kategorier i stedet for én

I år vil der ske en opgradering. I stedet for, at der kun er én kategori, som sidste år, vil der i år være tre.

Den første er et ’kom-og-prøv-det’ arrangement, hvor nybegyndere eller interesserede, der endnu ikke har prøvet kræfter med SUP, kan give det et forsøg og padle lidt rundt omkring ved eventet under opsyn af arrangørernes instruktører.

Den næste kategori er et ’funrace’. I denne kategori kan alle tilmelde sig – også dem, der for første gang har fået en paddel i hånden ved ‘kom-og-prøv-det’ arrangementet.

Den sidste kategori er elite løbet. Her samler atleterne point sammen gennem alle tre events, og vinderen er den atlet med flest point ved sidst konkurrence. Denne kategori henvender sig til de SUP’ere der har mod på konkurrence.

Datoerne for konkurrencerne er:

  • Odense den 17. maj
  • København den 2. august
  • Århus den 30. august

Mere specifik information om de tre konkurrencer kommer snart og du kan følge med på www.dsrfevent.dk

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar