Race recap: Hell on Funen

Af Niels Lønborg

Årets andet stop på DSRF Open SUP Touren og det første tællende event i den nyopståede Bump Division viste sig at være en rigtig lækkerbisken for alle downwind fans.

Dagene forud for eventen var alle tænkelige vejrudsigter blevet nærstuderet og det var med stor glæde, at Jeg fik lov at at vise alle deltagerne min favorit-legeplads: Den fynske Maliko – de 22 km fra Nyborg til Kerteminde.

For de ikke helt så rutinerede var der mulighed for en mindre 8 km tur i det samme farvand. Alle deltagerne i dette “funrace” meldte efterfølgende meget positivt tilbage, og det var fedt at se, at alle var klar på at udfordre sig selv. Hurtigste mand i funracet var lokale Niels Munck.

13268018_10154112714910185_117169452513687037_o

På den lange tur udspilede der sig mange kampe både deltagerne i mellem og hos den enkelte deltager. Mange følte sig udfordret af OC1 padleren Sebastian Hjort. På SUP siden var det i den sidste ende, den nyudtagne EM deltager, Mads Ring, der løb med sejren.

“Hell on Funen havde virkelig fællesskabet og vandet som omdrejningspunkt. De 22 km er ikke en smal sag i ukendt farvand. Det var derfor fedt at se waterman-ånden i højsædet, da et par padlere stoppede op og hjalp til da én co-padler havde brug for en hånd ude på Storebælt. Det er netop den ohana ånd som skal løfte downwind-padling i DK og få flere mennesker til at udnytte de verdensklasse forhold vi har” fortalte Mads Ring efter racet.

12322611_10154112714065185_4420744352456596560_o

Andenpladsen gik til en stærkt paddlende Christian Andersen aka Polar Bear. Den eneste kvinde på den lange rute var den altid godt padlende Nicoline Rasmussen.

13235524_10154112713050185_4278886548629539105_o

Som eventmanager var det mig en stor fornøjelse at dele min legeplads med så mange glade mennesker – I er altid velkomne. En stor tak til de mange frivillige hjælpere på dagen og en KÆMPE tak til vores sponsorer: Waikiki-stand up paddling og SIC- Danmark

Aloha Niels

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar