Sølv til Casper Steinfath ved World Cup i Tyskland – Fører fortsat Verdensrangliste!

@Watermanleague

Officiel pressemeddelelse

Scharbeutz, Tyskland, 26. Juni 2016

Direkte fra to bronzemedaljer ved EM i Frankrig i onsdags til sølvmedalje ved World Cup i Tyskland. Klitmøller surferen, Casper Steinfath, har haft en helt forrygende uge! Den stærke præstation i Tyskland betyder, at Steinfath, den Danske Viking, holder fast på verdensranglistens førsteplads i surf disciplinen ”Stand Up Paddle Racing”.

”Det føles helt fantastisk at forsvare min førsteplads på verdensranglisten her i Tyskland! Konkurrence niveauet var virkeligt højt med den skarpe verdenselite tilstede, og det er en vild følelse som dansker at kunne være med mod de store drenge! ” fortæller Casper Steinfath

Dansk dominans på dag 1
Steinfath dominerede World Cupens første dag på sprint banen, hvor han lagde solidt fra start og overbevisende krydsede mållinjen som nummer 1. På anden dagen kom Steinfath under stærkt pres på den 10 km lange distance, hvor Hawaiianske Connor Baxter tog en snæver sejr over den danske Viking og løb med den samlede sejr ved World Cupen.

”Jeg er virkelig glad for mit resultat og den samlede sølvmedalje i dag. Jeg kan mærke jeg har givet den alt hvad jeg kunne den seneste uge, og nu ser jeg bare frem til at komme hjem til Klitmøller (Cold Hawaii) og lege i bølgerne det næste stykke tid! Snart begynder min træning mod den næste World Cup, og at kunne blive den første Europæer, der vinder den samlede World Tour ville være en drøm gå i opfyldelse” siger en dybt motiveret Casper Steinfath.

@Watermanleague

@Watermanleague

Næste store mål for Casper bliver World Cup nr. 3, som finder sted i San Francisco, Californien, i September.  Her skal han igen kæmpe om at holde fast i den gule førertrøje, og med 2. pladsen i weekenden og World Cup sejren i Japan i Maj, så spår flere eksperter nu gode chancer for at den unge Klitmøller surfer kan gå hen og vinde den samlede World Tour. I så fald vil Steinfath være den første Europæer nogensinde til at bære denne titel!

All photo credits: @Watermanleague

13530243_10154118290141131_119026170_n 13510592_10154118289481131_354865669_n 13552674_10154120604521131_1929142069_n

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply