Få den fedeste eksponering som sponsor

Surfing og Rafting er amatør sportsgrene i Danmark, men ikke desto mindre er der stor tilslutning og synlighed til de danske events og de bedste atleter i Danmark gør sig meget flot internationalt. Senest blev Casper Steinfath verdensmester for 2. gang ved ISA VM 2014 i SUP Technical Race og rafting landsholdet blev nr. 10 ved EM 2014 i Head 2 Head disciplinen.

Som sponsor er der rig mulighed for at blive eksponeret. DSRF arbejder blandt andet for medlemsskab i Danmarks Idrætsforbund (DIF) igennem 2015 og ved såvel nationale og internationale events, konkurrencer og arrangementer arrangeret af DSRF vil sponsorer blive promoveret igennem pressen, tv, sociale medier, hjemmesider mv.

Surf og rafting udvikles gradvist i Danmark, men forbundet har brug for sponsorer således udviklingen af sporten kan fortsætte og forbundet fortsat vil kunne sende atleter af sted til internationale konkurrencer.

Vi håber at du eller jeres virksomhed vil være med til at støtte og fremme surf- og rafting sporten i Danmark og vi glæder os til et spændende samarbejde!

Dansk Surf & Rafting Forbund søger og arbejder med to typer af sponsorater:

Forbundsponsorat & Atletsponsorat

Kontakt os nu

Vil du have yderligere information om muligheden for sponsorater så kontakt os via formularen nedenfor.

Forbundsponsorat

Forbundet søger en eller flere hovedsponsorer som kan støtte forbundet økonomisk og derved løfte surfing- og raftingsporten i Danmark til et højere niveau. Sponsoratet vil dække forbundets udgifter til medlemsskab af de internationale surfing organisationer, udgifter til events, konkurrencer og arrangementer som skaber fokus på bredde og eliten samt lønninger til administrativt arbejde.

Såfremt et forbundsponsorat har interesse ønsker DSRF at gå i en dialog om indholdet og omfanget, hvor forbundet samtidig vil præsenterer de modydelser som vil være gavnlige for sponsoren.

Atletsponsorat

Et atlet sponsorat er en direkte støtte til individuelle atleter og teams der repræsenterer Danmark ved de store internationale mesterskaber. Inden for Surf er det næste mål at sende et hold til Eurosurf Championships 2015 i Marocco og et hold til World Championships 2015 i California. Indend for SUP vil DSRF sende 5 surfere til ISA Stand Up Paddle World Championships 2015 i Mexico. Inden for rafting er det næste store mål at sende landsholdet til World Rafting Championships 2015 i Indonesien.

Eksempler på et muligt sponsorat til individuelle atleter og landshold er:

– Et direkte pengesponsorat

– Flybilletter til træningslejr eller konkurrencer.

– Rejseforsikringer.

– Træningstøj og surf/raft udstyr.

– Sportstøj/påklædning til træning og konkurrencer.

– Medlemskab til fitness & styrketrænings center.

– Kosttilskud.

– Optimering af faciliteterne ved klubberne.

– Andet der menes at kunne optimere atleternes performances.

X