Stand Up Paddle

Stand Up Padle surfing (SUP) er en sport med rødder tilbage fra den Hawaiianske kultur. Sporten er en ældre form for surfing og i mange år lå sporten henlagt pga. surf sportens generelle udvikling mod de mindre og mere tricks fokuseret bræt. Men i løbet af 00’erne fik amerikanerne igen øjnene op for SUP sporten grundet surferstilens utrolige alsidighed. SUP kan nemlig både udøves i store bølger, på fladt vand i fx havnemiljøer, langs stranden ved kysten eller sågar på brusende white water floder. Sporten er blevet en utrolig populær aktivitet blandt både topatleter og helt almindelige motionister, herunder familier, børn og unge.

Som konkurrencedisciplin defineres SUP som udgangspunkt i form af SUP Racing og SUP Surfing.

Typisk foregår SUP Racing som et teknisk beach race eller som et langdistance race. Her er de vigtigste egenskaber god teknik, god kondition og ikke mindst udholdenhed. Racing events foregår på søer, kanaler, havnebassiner og på kysten og der afvikles ISA VM hvert år.

SUP Surfing er Stand Up Paddle i brydende bølger. Det gælder om at ride bølgerne med stil og flow, og lave radikale manøvre undervejs. Der gives point på for forskellige tekniske elementer som minder om pointfordelingen indenfor traditionel surfing. Der afvikles ISA VM hvert år.

Casper Steinfath ved ISA VM 2013.