Standing On Water – A Surf Documentary

I dag er der premiere på dokumentarfilmen, Standing On Water, som med Casper Steinfath og sin familie i centrum fortæller historien om det at overvinde frygt og følge sin passion med surfing som omdrejningspunkt og livsstil. Gallepremieren foregår i Kino 1-2-3 i Thisted kl. 19.30 og kan ses i biografen frem til d. 21. juli.

11667506_10153487845754913_6856001419218267929_n

Filmen er også en fortælling om en dreng der voksede op i et lille dansk lokalsamfund, Klitmøller (red. Cold Hawaii), hvor det for det meste kun var fiskerne der tog ud på vandet, men som i Caspers barndom blev forvandlet til den størst mulige legeplads. Senere har denne legeplads også vist sig at være udslagsgivende for, at Casper i dag er en af verdens bedste stand up paddlere med hele 2 VM titler og et liv, hvor surfing er blevet Caspers levebrød.

“Det føles helt fantastisk og nærmest uvirkeligt at være nået hertil med filmen. Det har været en lang, lærerig og meget personlig rejse og jeg er super stolt over den endelige film vi er nået frem til. Det er en historie om at møde sin frygt og følge sin passion, og jeg glæder mig virkelig til at dele den med verden. Jeg håber folk vil se filmen og kunne relatere nogle ting til deres personlige liv, også selv om man ikke surfer eller har et tæt forhold til vand” siger Casper Steinfath.

Filmen er produceret og instrueret af Peter Alsted, som de sidste 18 måneder har fulgt Casper og hans familie – både i de kolde vintermåneder i den nordlige del af Danmark, men også under varmere himmelstrøg i California og på Hawaii.

Vi er i DSRF stolte over og ikke mindst rigtig glade for, at Casper også har engageret sig i det organisatoriske arbejde omkring surf sporten og således fungerer som dels Næstformand i DSRF og dels Vicepresident i ISA, International Surfing Association.

Stort tillykke med filmen til Peter Alsted og Casper samt Caspers familie. Vi glæder os til at se den!

Vil du have et smugkig på filmen, så se traileren her nedenfor:

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply