Velkommen til vores SUP & Surf Wiki aka FAQ

Her finder du svar på alt omkring SUP, surfing, udstyr, sikkerhed m.v. – og har vi ikke svaret så send os gerne dit spørgsmål via formularen så vi kan få det med i wiki’en.

Oppustelige boards, også kaldet iSUPs, og hardboards har hver deres fordele og ulemper. Derfor kommer det an på hvad du skal bruge det til og hvordan du skal bruge det.

Et hardboard er som udgangspunkt hurtigt at få på vandet og giver følelsen af et “rigtigt” surfboard. Det er “fast” og “stift”, og energien der overføres til boardet for at skabe fremdrift er derfor mere effektiv end ved et oppusteligt board (generelt set). Et hardboard kan shapes (formes) bedre til de enkelte vand/vejr forhold end oppustelige boards. Hardboards er samtidig mere skrøbeligt over for skader, er tungere end oppustelige (typisk) og kræver en del mere plads til opbevaring og transport.

Oppustelig boards er lette at bære rundt på, nemme at transportere (bil, fly m.v) og slidstærke (læs: sværere at ødelægge). Skulle du falde slår du dig generelt også mindre hvis du rammer boardet.

Oppustelige boards tager modsat hardboards længere tid, at få på vandet da de skal pumpes op (ca. 5 min.) og placere du det på land i solen skal du være opmærksom på at syningerne kan springe pga. luftudvidelse (OBS: Det sker selvfølgelig ikke når du er på vandet, da vandet afkøler luften i boardet).

Det afhænger fuldstændigt af hvad du skal bruge det til. Når du køber dit første board er der derfor tre tal, som du skal være opmærksom på (NB: Stort set alle boards måles i fod og tommer, og derfor er nedenstående også beskrevet ud fra dette).

Et eksempel på boardets specifikationer er: 11.6x30x8 (iSUP) 

  • 11.6 (fod): er boardets længde. Det fortæller noget om fart og “glid” gennem vandet. Desto højere tallet er, desto bedre fart og glid gennem vandet. 
  • 30 (tommer): er boardets bredde. Det fortæller noget om boardets stabilitet på vandet. Desto højere tal desto mere stabilt er boardet. Et bredt board er ofte langsommere. 
  • 8: Det sidste tal er boardets tykkelse og giver en indikation om boardets stivelse og bære evne (volume). 

Boards til “allround” ligger typisk mellem 10” og 11’2” og har ofte en rund shapet (form) næse.

Boards til at surfe bølger er typisk mindre (under 10”), med mindre du surfer helt små bølger, hvor et klassisk allround board sagtens kan være 11” og fange gode små bølger. 

Boards til touring, downwind og racing er typisk mellem 11’2” og 14” og er ofte shapet mere spids for, at skabe bedre retningsstabilitet og højere hastighed.

Er du nybegynder kan du starte med et allround board som også er meget fint til at lege på. Du vil dog hurtigt opleve, at det er sjovere (hvis du ønsker at padle lidt længere ture) at have et board som er længere og mere retningsstabilt. Dvs. i kategorien af et touring, downwind eller race board.

Udover længden har bredden og volumen også noget at sige ift. dit boards størrelse. Se svar på boardets bredde og volume i andre spørgsmål.

Bredden på boardet har typisk noget at sige ift. hvor stabilt boardet er. Det giver sig selv at desto bredere boardet er desto mere stabilitet bliver fladen mod vandet. Allround, touring og nogle bølgeboards er typiske brede og race boards er typisk smallere.

Mange begynder-boards har en bredde på ca, 30-32” hvor nogle race boards starter fra 20” og op.

Volume, i denne forstand, kan oversættes direkte til hvor meget et ‘objekt’ fylder. For et stand up paddle board kan volumen have en afgørende betydning for både opdrift og stabilitet. Typisk har en tungere person brug for et board med en større volume og det modsatte for en lettere person. Dog spiller udøverens tekniske evner og boardets shape (form) også ind. Fx kan et stort 14 fods board sagtens have en høj volume, fordi det generelt er et stort board, men være svært at stå på fordi det fx er smalt.

Vores bedste råd er, at opsøge en lokal klub eller en SUP/surf skole. På dsrf.dk kan du finde et kort over alle klubber og også en hel del af de kommercielle SUP og surf skoler.

Der findes efterhånden en del udbydere af SUP boards. I DSRF Buyers Lounge finder du en række af udbydere, men du kan også nemt søge dem frem på Google.

De større byggemarkeder er også begyndt at sælges SUP boards, men vi anbefaler surfbutikkerne, hvor du vil kunne få den rette rådgivning.

Udover butikkerne begynder der også at være et stabilt brugtmarked, og her vil vi anbefale Facebook gruppen: Køb og Salg af brugte SUP-boards + padler (minus våddragter) som er en af de største facebook grupper for brugtsalg af SUP boards og padler.

Du kan få SUP boards fra ca. 1.500,- til 30.000 kr. og ligesom en hvilken som helst anden udstyrssport hænger pris og kvalitet ofte sammen. Dog er der stor forskel på markedet for oppustelige boards og hardboards.

Oppustelig boards ses typisk med vejl. priser op til ca. 10-12.000 kr. Dog er udvalgte brands specialiseret i oppustelig boards og kan have højere priser, som så også ofte hænger sammen med en virkelig god kvalitet.

Hardboards ses fra få tusind kroner til 30.000 kr. og prisen afhænger af type herunder hvilken konstruktion og hvilke materialer der er anvendt. Et board i fuld carbon er naturligvis dyrere end et board lavet i plastik eller glasfiber.

Ud fra et oplevelses- og miljømæssigt perspektiv anbefaler vi, at man køber et board af højere kvalitet (og bruger et par tusind kr. ekstra) som har en langt bedre brugstid end noget der er billigt og hurtigt går i stykker. Skulle sporten ikke være noget for dig, har et kvalitetsboard også langt større værdi på brugtmarkedet og er hurtigere at komme af med.

Det er altid en god idé at lade boardet tørre efter du har været på vandet – særligt hvis du opbevarer det i en boardbag (gælder både hardboards og oppustelige boards).

Et hardboard kan du have liggende i et “rack” eller lignende, hvor du har placeret blød skum under boardet. Ved transport bør du også sikre dig blød skum under boardet og en boardbag mindsker chancen for stenslag.

Et oppustelig board kan du enten tørre og pakke væk i den medfølgende taske, eller opbevare det med luft i. Du skal tager “trykket” af boardet inden du placere det på hylden, da selv den mindst luftudvidelse pga. varme vil øge chancen for at syninger går i stykker.

Du skal følge vejledningen som følger med boardet. Hvis producenten skriver op til 15 psi, så skal boardet pumpes til 15 psi for at opnå den rette performance af boardet.

Det kan du i den grad. Det er ofte en god og hyggelig oplevelse, at padle en tur med ens børn. Husk at børn som voksne altid skal have svømmevest på og husk leash.

Det er svært at svare på. I princippet kan børn starte helt ned til tre års alderen. Men faktorer som vind, bølge og vandtemperatur spiller en stor rolle om barnet får en god oplevelse. Der findes specielle boards og padler til børn, som gør det nemmere for børn at padle.

Et godt begynder board er et board du ikke vokser fra i den første sæson. Det må gerne udfordre din balance, men ikke i en sådan grad at du ikke kan få en god oplevelse. 

Et godt begynder board skal omvendt ikke “kede” dig. Mange begynder-boards har en bredde på ca. 30-32”. Det kan både være et hardboard eller et oppustelig board.

Du skal i starten bruge den finne der følger med boardet. Senere kan du begynde at eksperimentere med forskellige typer af finner. En god finne giver kun en lille fordel og ændre ikke boardets egenskaber radikalt.

Du padler på et SUP board, deraf navnet stand up paddle. SUP foregår uden sejl.

Med et oppusteligt board giver det sig selv. Smæk det på ryggen og så afsted på cyklen, eller i bilen hvis du har langt til spottet hvor du skal ud.

For hardboards anbefales det, at du køber et par standard racks til din bil. Kan findes i et alm. byggemarked. Du bør samtidig købe noget rørisolering, som du kan stripse til dine racks for at sikre et blødt underlag til boardet. HUSK at den lille “knub” hvor du spænder dine strips skal være på undersiden, da du ellers vil lave mærker i boardet hver gang du fastspænder det.

Brug nogle solide remme til at spænde dit board fast med. For at undgå støj ved kørsel kan du med fordel sno remmene.

Surfers code of conduct er enkelte og simple regler, som skal sikre den gode stemning og at du, og alle andre, får en god og sikker oplevelse i vandet. For mange der surfer bølger, er “code of conduct” uskrevne regler som tages for givet, og er du ny ude i bølgerne, bør du derfor orientere dig i reglerne før du bevæger dig ud for at blive stoked. Du kan se og læse om reglerne her: https://www.dsrf.dk/surfers-code-of-conduct/. Reglerne gælder også for SUP surfing.

Er du i tvivl så tøv ikke med at spørge andre i lineuppen – der er mange som gerne vil hjælpe dig.

På dsrf.dk finder du en oversigt over alle de klubber der tilbyder SUP i en foreningskontekst. Her er der større og mindre fællesskaber som du kan indgå i.

Hvis du er selvorganiseret findes der diverse grupper på Facebook som du kan søge efter. Du er også velkommen til at deltage på alle events i DSRF, hvor du vil kunne møde mange andre selvorganiserede udøvere.

Vores bedste råd er, at opsøge en lokal klub eller en surf skole. På dsrf.dk kan du finde et kort over alle klubber og også en hel del af de kommercielle surf skoler.

Nogle områder er mere egnet end andre til begyndere, og det er derfor vigtigt at du opsøger kendskab til forholdene. Det kan du også gøre i den lokale surfskole.

Surfers code of conduct er enkelte og simple regler, som skal sikre den gode stemning og at du, og alle andre, får en god og sikker oplevelse i vandet. For mange surfere er “code of conduct” uskrevne regler som tages for givet, og er du ny i sporten, bør du derfor orientere dig i reglerne før du bevæger dig ud i bølger for at blive stoked. Du kan se og læse om reglerne her: https://www.dsrf.dk/surfers-code-of-conduct/

Er du i tvivl så tøv ikke med at spørge andre surfere i lineuppen – der er mange som gerne vil hjælpe dig.

Når du begynder at surfe er det vigtigste at få en rigtig god oplevelse. De fleste lære at komme op og stå på boardet i løbet af et par timer. Det kræver dog at du vælger det rigtige board.

Som begynder bør du starte på et longboard, gerne over 9 fod, med stor volume/opdrift. Du kan med fordel vælge en “soft top”, som du ikke behøver at vokse og som du typisk vil slå dig mindre på, hvis du skulle falde og ramme boardet.

Har du været et par gange på surfskole og lejet udstyr i ny og næ og nu skal købe dit eget board, kan du vælge et longboard som ikke er en soft top eller et stort minimal.

De fleste boards du køber kommer med et sæt finner som du sagtens kan bruge. Senere kan du begynde at eksperimentere med forskellige typer af 

Finner, men det er først når du har et forholdsvis højt niveau at finnerne kan have en særlig betydning for din performance på bølgerne.

Primært længden og dets ‘performance’ i vandet.

Et longboard er (typisk) betegnelsen for et surfboard der er længere end 8 fod. Boardet har typisk et shape med en rund næse og har qua dets størrelse en større volume som gør det nemmere at fange bølgerne. Et longboard er perfekt til de danske bølgeforhold.

En minimal er (typisk) betegnelsen for et surfboard der er mellem 7 og 8 fod langt. Det er en anelse mere manøvre dygtigt på bølgerne end et longboard.

Et shortboard er (typisk) betegnelsen for et surfboard der er under 7 fod. Dets shape er ofte mere spids end et longboard og en minimal, og boardet er designet til at lave turns og tricks på bølgerne (som selvfølgelig fortsat afhænger af udøveren ;-))

Det kommer an på hvad du skal bruge den til. Størrelsen, tykkelsen og kvaliteten af neopren er de vigtigste parametre du skal kigge efter, når du er på udkig efter en våddragt. Du finder svar på de forskellige parametre i andre spørgsmål.

Det kommer an på vandets temperatur, vejrforholdende og om du surfer eller stand up padler. Planlægger du at være aktiv på vandet hele året rundt, kan du derfor ikke nøjes med én dragt. En tyk dragt om sommeren vil øge risikoen for dehydrering og omvendt vil en for tynd dragt om vinteren øge risikoen for nedkøling.

Nedenfor kan du se en guide til tykkelse ift. vandtemperatur.

Vandtemperatur Tykkelse på våddragt
>24 ˚C Våddragt ikke nødvendig, brug eventuelt en lycra trøje så du beskyttes mod solen.
22-24 ˚C Evt. 1 – 2 mm neopren top eller bund.
19-22 ˚C 2 mm “shorty” (kort våddragt) eller en forårsheldragt.
17-22 ˚C 2-3 mm heldragt.
13-18 ˚C 3/2 mm heldragt (SUP) 3/4mm heldragt (Surf) + evt. 2/3mm støvler.
10-14 ˚C 4/3 mm heldragt (eller 5/3mm) + 3 mm støvler + 2 – 3 mm handsker + evt. neoprenhætte.
8-12 ˚C 5/4 mm heldragt evt. med hætte ellers ekstern hætte + 5 mm handsker + 5 mm støvler.
< 8 ˚C 6/5 eller 6/4 heldragt med hætte + 7 mm handsker+ 7 mm støvler.

Der findes tusindvis af forskellige dragter, og dragterne har ofte hver sit formål, er i varierende kvalitet m.v. Hvis du er i tvivl om hvilken dragt du skal vælge anbefaler vi, at du søger rådgivning i din lokale surfbutik.

En våddragt har flere funktioner. Den skal holde udøveren varm, men også beskytte mod sol og småskrammer. 

Våddragtens generelle evne er, at den holder vandet mellem kroppen og neoprenen varmt og forhindre vandudskiftning. Dvs. når våddragten bliver våd indfanger den et tyndt lag vand, som ligger sig imellem huden og våddragten. Vandet bliver opvarmet ved hjælp af din kropstemperatur og på den måde opretholdes varmen i kroppen. Det er vigtigt, at våddragten sidder stramt, men komfortabelt, for at den fungerer optimalt.

Til surfing skal du altid bruge en våddragt, da du er meget i vandet.

Til SUP anbefaler vi som udgangspunkt heller ikke en tørdragt, da du ikke har lige så stor bevægelsesfrihed i en tørdragt, som i en våddragt. I enkelte tilfælde (fx meget kolde forhold) kan en tørdragt dog være en fordel.

Det er super vigtigt at en våddragt passer dig ordentligt, da du ellers ikke opnår effekten af en våddragt. Vi anbefaler derfor, at du altid besøger din lokale surf/SUP butik, hvor du både kan få god rådgivning og prøve dragten. På dsrf.dk finder du et kort med en oversigt over mange surfbutikker i hele landet. Du kan dog også nemt søge dem frem på Google.

Alle mærker har forskellige guides til deres størrelser. Typisk finder du en mere “udvidet” størrelsesguide til våddragter end til dit almindelig tøj, fordi det er vigtigt at våddragten passer lige netop din krop, for at opnå den effekt en våddragt har.

Du kan få våddragter fra et par hundrede kroner til +5.000 kr. og det afhænger fuldstændig af kvalitet og hvad du skal bruge den til. Ofte er de dyrere dragter lavet i noget langt bedre neopren materiale, som både holder længere og er mere fleksibelt og dynamisk, hvilket gør dem mere komfortable. Tykke våddragter er typisk dyrere end tynde, fordi der anvendes mere materiale.

Når du surfer i bølger skal du ikke bruge en svømmevest. Svømmevesten er en hindring for at du kan begå dig i bølgerne (fx dykker under dem når du er på vej ud) og i værste tilfælde kan vesten medfører at du bliver skyllet meget rundt i bølgerne.

Når du stand up paddler er det derimod et lovkrav at du enten har en svømmevest med eller bære den på dig. Vi anbefaler at du altid bære den på dig, da den ellers ikke har den effekt den skal have. Der findes forskellige typer godkendte veste i Danmark, og nogle er mere hensigtsmæssige end andre til SUP. Se de andre spørgsmål om svømmevest.

Godkendte veste vil altid være udstyret med en CE-godkendelse. For SUP er det tilstrækkeligt at anvende en svømmevest, hvor opdriften ofte er 50N (Newton) eller mere.

Den bedste svømmevest til SUP er den vest som du stort set ikke mærker. Der skal være stor bevægelsesfrihed til skuldre/arme, da du aktivt skal kunne padle, og samtidig er en “tæt” pasform at foretrække. Det bedste er at opsøge din lokale surfbutik, så du kan prøve vesten.

Ja. Søfartsstyrelsen har indtil videre kategoriseret SUP som et “fritidsfartøj” på linje med kajak, roning, sejllads m.v.) og derfor er et lovkrav at du enten har en svømmevest med eller på.

Det er ofte smag og behag, men kommer selvfølgelig også an på længden af dit board.

Står du fx på et langt SUP touring eller race board har du brug for en længere leash end hvis du surfer bølger. Den mest normale længde er 10”, hvor du typisk har en lidt kortere leash hvis du surfer bølger – særligt shortboards.

En coiled leash er en snoet leash, og ligner en form for telefonledning. Den bruges typisk ved SUP touring og racing, hvor den dels sikre at du ikke har et ‘drag’ i vandet (som også kan samle tang og andet op) og dels at du ikke træder på leashen, hvis du fx træder tilbage på boardet for at vende.

En straight leash er lige og forkortes ikke. Den bruges typisk når man surfer bølger, da man her ønsker at undgå at leashen trækker boardet hurtigere tilbage mod en, når man falder i vandet. Desuden betyder det ikke noget, at leashen ligger i vandet når man surfer på bølgen.

Vask din leash i ferskvand og hæng den til tørre. Lad være med at krølle den sammen i en kasse et sted, da den i så fald ligger og mugner og rustner/mørner.

Det kan afhænge meget af kvaliteten på din leash, hvor ofte du bruger den og om du er god til at vedligeholde den. Nogle leashes kan holde i flere år hvor andre knækker i løbet af få måneder. Men da leashen er et vigtigt element for din sikkerhed, bør du altid sørge for at have en stærk leash. Du kan fx teste den før du går på vandet ved, at lave et stærkt træk i den. En god tommelfingerregel kan være at udskifte sin leash en gang om året.

Det kommer an på vandets temperatur og vejrforholdende. Planlægger du at være aktiv på vandet hele året rundt, kan du ikke nøjes med ét par sko. Som udgangspunkt er et par sko fra 1-3mm nok i sommerhalvåret og i vinterhalvåret vil du typisk have sko på der er 4-7mm.

Vådsko med “round toe” holder en smule mere på varmen end vådsko med “split toe”. Ulempen kan dog være at du “glider” lidt mere rundt i en sko med “round toe” end en sko med “split toe”. Skal du derfor surfe bølger eller ønsker du generelt bare et bedre “grip” på boardet med dine fødder bør du vælge en sko med “split toe”.

Det afhænger af vand- og vejrforholdende. Vådskoen beskytter dig mod skarpe sten, muslinger etc. og surfer du derfor ved et rev eller er du på SUP hvor du ønsker at gå i land et sted, så kan du med fordel anvende et par vådsko.

Handsker anvendes primært om vinteren (november – marts), men det kommer an på hvor kuldskær du er. For at du får en god oplevelse på eller i vandet er det vigtigt, at du ikke fryser når du surfer eller stand up paddler.

Der findes ikke en korrekt formel for længden på padlen, da vi alle er anatomiske forskellige og har forskellig teknik når vi padler. En tommelfingerregel er dog ca. 8-10 cm længere end en selv. Det passer med at du placere en knytnæve oven på hovedet og måler derefter.

For SUP surfing bør padlen være samme længde som en selv eller lidt kortere, da du typisk står længere nede i knæ.

VIGTIGT: For at undgå unødvendig belastning af skuldrene og i værste tilfælde alvorlige skulderskader, er det meget vigtigt at du ikke padler med en for lang paddle. Som udgangspunkt skal din bevægelse ikke foregår over skulderen/hovedet, da alt “arbejde” herover vil belaste skulderen betydeligt.

Bredden på et padleblad angives ofte som sq/in eller sq/cm og fortæller hvor stort overfladearealet er på bladet.

Ligesom med længden findes der ikke en formel for bredden på padlebladet. Det er typisk en personlig præference, hvor der også bør tages et hensyn til en øget skadesrisiko. Et smalt padleblad kan give en hurtigere frekvens, og et bredt padleblad kan give øget kraft i de første par padletag som fx kan være en fordel når du surfer bølger. 

Typisk kan du bruge din vægt til at finde den bedst tænkelige bredde på padlebladet, dog er det ikke alle producenter som laver padler efter sådanne specifikationer. 

Se skemaet herunder for sammenhæng mellem vægt og størrelse på padleblad.

Vægt Størrelse på padleblad
68 kg. eller derunder 80 sq/in (203 sq/cm) til 86 sq/in (218 sq/cm)
68 – 82 kg. 87 sq/in (221 sq/cm) til 97 sq/in (246 sq/cm)
+14-18 kg. og derefter Ca. 10 sq/in (25 sq/cm) større pr. 14-18 kg. derefter

Det kommer an på dit behov og dit budget. Du kan få paddler i alt fra aluminium til plastik, glasfiber, carbon etc.

Top of the line er selvfølgelig en padle i 100% carbon som giver dig en ultra let padle, og en padle hvor meget af den energi du overfører til den bliver “overført” til dit padletag. Den er skrøbelig hvis du rammer sten eller andet hårdt materiale.

Modsat kan du få en aluminimumspadle som er tung (og ofte synker hvis du taber den) og ikke særlig effektiv, hvis du ønsker at padle lidt mere rundt end bare lige i vandkanten.

Midt i mellem kan du finde padler i hård plastik, glassfiber og/eller padler med en kombination af flere materialer, som kan være rigtig fine til almindelig brug.

Du skal først tænke over dit behov og dit budget. Dernæst skal du overveje hvad du skal bruge den til; surfe bølger, en tur ned af åen, downwinde på havet etc.

I de andre spørgsmål er der beskrevet hvad du skal være opmærksom på ift. materiale, længde m.v. Du kan også være opmærksom på padlens shape (form), som dog først får afgørende betydning når du er på et forholdsvis højt niveau.

Du skal vælge en padle efter dit behov og dit budget.

En justér padle kan være hensigtsmæssig hvis du skal bruge den til både at padle på fladt vand og i bølger, eller hvis flere personer skal kunne bruge den samme padle. Du kan få padler som samles i to eller tre stykker. Sidstnævnte kan være en fordel hvis du skal rejse (flyve) med dit udstyr.

Med en fast padle går du som udgangspunkt ikke på kompromis med stivheden og effektiviteten af dit padletag.

Når du surfer i bølger skal du ikke bruge en svømmevest. Svømmevesten er en hindring for, at du kan begå dig i bølgerne (fx dykker under dem når du er på vej ud) og i værste tilfælde kan vesten medfører, at du bliver skyllet meget rundt i bølgerne.

Når du stand up paddler er det derimod et lovkrav at du enten har en svømmevest med eller bære den på dig. Vi anbefaler at du altid bære den på dig, da den ellers ikke har den effekt den skal have. Der findes forskellige typer godkendte veste i Danmark, og nogle er mere hensigtsmæssige end andre til SUP. Se de andre spørgsmål om svømmevest.

En leash er en “wire/snor” som forbinder dig til dit board og sikrer dig, at du altid har dit board tæt på dig.

JA!

Når du surfer bølger sikre leashen, at dit board ikke havner i hovedet på en anden surfer og at du ikke skal svømme efter dit baord når du falder i vandet.

Når du stand up padler og du pludselig bliver træt og falder af boardet og vinden tager til, vil boardet uden en leash fastspændt til dig, forsvinde fra dig på ingen tid.

HUSK at dit board er et stort flydeelement og er et afgørende “redskab” i en eventuel nødsituation.

Der er mange gode hjemmesider og app’s, som du med fordel kan bruge til at lære mere og holde dig opdateret om vejrforholdene.  Vi kan fx anbefale:

  • Windy.com 
  • DMI.dk
  • Yr.no
  • Sejlsikkert.dk

Hvis du surfer bølger er du typisk tæt på stranden og opholder dig det samme sted, hvorfor en telefon ikke giver mening at medbringe på vandet.

På SUP, hvor du ofte padler en længere tur fra A til B eller A til A, er en telefon dog en rigtig god ting at medbringe. Dels øger du din egen sikkerhed betydeligt, da du kan ringe efter hjælp hvis du kommer i nød og kan afgive et helt præcist GPS-koordinat, men du vil fx også kunne tracke din tur via forskellige Apps.

Der findes flere gode retningslinjer for hvordan begår dig mest sikker på vandet når du surfer eller stand up paddler. Læs fx vores gode råd her: https://www.dsrf.dk/sup-sikkerhed-fa-de-gode-rad/

Som udgangspunkt bør du aldrige tage alene på vandet, og fortæl altid andre hvor i tager ud og hvornår i forventer at være tilbage.

Du bør kende dine egne begrænsninger og bruge din sunde fornuft ift. vind og vejr. Den gode gamle regel “If in doubt, don’t paddle out” holder fortsat meget godt.

Opsøg altid viden lokalt via en surfbutik eller en klub/forening og hvis du er ny så tag et introduktionskursus hos den lokale surfskole, klub eller lignende.

Der findes efterhånden rigtig mange enheder som kan tracke din træning. Med en smartphone og udvalgte apps kan du nå rigtig langt, men et helt alm. trænings-/pulsur kan også tracke det meste af det du har brug for.

De mest anvendte ure til at tracke din træning er fra mærkerne: Suunto, Garmin og Polar. De har hver især deres styrker og svagheder, og er typisk mere et spørgsmål om smag og behag.

Hvis du bruger et alm. trænings-/pulsur vil der typisk være en app tilknyttet, som du med fordel kan anvende.

Hvis du bruger din telefon kan vi anbefale fx Strava eller Endomondo.

Mangler vi dit spørgsmål?

X
X