SUP & SURF 365 er et konceptkatalog som giver inspiration, motivation og nye idéer til hvordan I som forening kan holde gang i klubben og medlemmerne hele året rundt. Der findes en masse sociale og fysiske aktiviteter, som også i vinterhalvåret kan styrke fællesskabet og medlemmernes kompetencer på et surf/SUP board.

Læs mer og download konceptkataloget nedenfor.

Sociale & fysiske aktiviteter

Man kan sagtens dyrke surf og SUP hele året, men er man ikke til det helt kolde vand, er der rigtig mange andre fede og sociale aktiviteter, som man kan give sig i kast med.

Vi ved, at det sociale, det frie og det fysiske er vigtige aspekter for mange udøvere, og derfor skal SUP & SURF 365 inspirere til hvordan man kan vedligeholde og forbedre sine kompetencer samt holde fast i det stærke fællesskab hen over vinteren.

Målgruppe

SUP & SURF 365 aktiviteterne rammer en bred målgruppe. Særligt foreninger kan finde stor inspiration i konceptet til det konkrete arbejde med alternative vinteraktiviteter.

Aktiviteter

SUP & SURF 365 præsenterer en lang række forskellige aktiviteter, som hen over vinteren kan styrke ens fysiske kompetencer indenfor sporten og fastholde det gode sociale fællesskab.

Gode erfaringer

Det er velkendt at kontinuerlige vinteraktiviteter i sæsonprægede idrætter er med til at skabe fastholdelse blandt medlemmer i foreninger og vedvarende fysisk aktivitet blandt udøvere generelt.

Eksempler på aktiviteter

Yoga

Yoga er kulturelt stærkt forbundet med surf og SUP sporten. Aktiviteten forener krop og sind og er en rigtig god træningsform i forlængelse af SUP og surf, da aktiviteten fokuserer på din styrke og indre balance. 

Vinterbadning

Motivér hinanden til at springe i det kolde vand, inden i sætter jer sammen i den lune saunatønde. Vinterbadning og brug af sauna eller vildmarksbad er rensende for både krop og sind, men det er også underholdende og kan skabe stærke fællesskaber.

Sikkerhed og redning

Det er oplagt at bruge vinteren på at styrke jeres teoretiske og praktiske viden om sikkerhed og redning. I kan låne en svømmehal til de praktiske øvelser.

Brug gerne DSRF’s vejledning i sikkerhed.

MÅLSÆTNING

25

klubber afholder vinteraktiviteter for deres medlemmer.

50%

af DSRFs klubber oplever en forbedret fastholdelse af medlemmer.

5

workshops om året afvikles i vinterhalvåret af DSRF for medlemmerne.

SUP & SURF 365 konceptet

Hvilke aktiviteter præsenteres i konceptet?

SUP og surf aktiviteter

Træning i svømmehal

Yoga

Skate sesh

Løb

Styrketræning

Gå-/vandretur

Meditation

Vinterbadning

Socialt samvær

Højtidsspecifikke aktiviteter

Sejltur

Teoretisk SUP/surf undervisning

SIkkerhed og redning

Workshops

Smag på…

Har i mulighederne for at aktivere jeres medlemmer?

Konceptkataloget guider jer igennem hvordan i nedsætter arbejdsgrupper, der konkret kan arbejde med vinteraktiviteterne og hvordan i inddrager medlemmerne.

Inddrag jeres medlemmer og lyt til hvilke interesser de har, således i arbejder med de idéer, som fællesskabet kan løfte.

God fornøjelse!

STOKED SUSTAIN

SUP & SURF 365 er en del af en række indsatser i STOKED SUSTAIN projektet, som er støttet af Nordea Fonden med 3,99 mio. kr. i perioden 2020 – 2022. Projektet arbejder med mange forskellige indsatser, som har det fælles formål, at få endnu flere danskere til at blive en del af SUP og surf sporten. Find mere information om STOKED SUSTAIN projektet her.