• Surfers Code of Conduct

    Skab god stemning og sikkerhed på vandet

Surfers Code of Conduct

Surfers Code of Conduct er enkelte og simple regler som skal sikre den gode stemning og at du, og alle andre, får en god og sikker oplevelse på vandet. For mange surfere er ‘Code of Conduct’ uskrevne regler som tages for givet, og er du ny i sporten, bør du derfor orientere dig i nedenstående før du bevæger dig ud i bølgerne for at blive stoked. Er du i tvivl så spørg i lineuppen – der er mange som gerne vil hjælpe dig.

Stor tak til David Thomey Kristensen for udvikling af grafisk layout.

Surf within your ability

Vurdér dine egne evner grundigt og tag kun på vandet hvis du kan håndtere forholdende.

Til denne regel høre sig også ordsproget: “If in doubt, don’t paddle out” (hvis du er i tvivl, skal du ikke padle ud)

Surfing, og det at fange den perfekte bølge, kan om noget være en af ​​de mest befriende oplevelser i livet, men du skal være ærlig og selvkritisk over for dig selv og dine evner. Surfsporten praktiseres i havet og det kan blive farligt, både for dig selv og andre surfere, hvis du er ude i surfforhold som du ikke er dygtig nok til at håndtere eller er komfortabel med. Kan du for eksempelvis ikke kommer under bølgerne vil du blive kastet med bølgerne ind og være til stor fare for andre surfere i vandet.

Derfor skal du også altid vælge surf spots som passer til dit niveau. Nogle spots har skarpe, dybe og kraftige bølger, og kræver erfaring fordi der også ofte kan være meget strøm. Wipe-outs kræver at du er en habil svømmer og kan holde hovedet koldt. Andre steder har mindre og “blødere” bølger som bryder med mindre kraft og faren ved at falde af bølgen er typisk minimal. Bølgetypen afhænger af både selve surfspottet og de specifikke vejr- og surfforhold på dagen.

At vælge det rette surfspot og læse vejrudsigten som begynder kan være vanskeligt. Ideelt set bør du derfor også altid surfe med en erfaren ven eller rådføre dig i miljøet, hvor der altid er surfere som gerne vil hjælpe dig på rette vej.

Paddle wide or into white water

Er du på vej ud igennem en bølge skal du gøre plads til den anden surfer på bølgen ved at padle uden om bølgen eller ind i white wateren.

Når du padler ud gennem brændingen, skal du gøre dit bedste for ikke at komme i vejen for andre surfere, som er på vej indad på en bølge.

Undgå at padle lige ind i “impact zone”, som betegner det område hvor bølgerne bryder og har størst kraft. Du skal derved undgå det område hvor de fleste bølger bryder og hvor flest surfere vil være at finde på bølgerne. På den måde spare du også dig selv for at bruge en masse unødvendig energi.

Du skal i stedet padle bredt, dvs. uden om impact zone hvor bølgerne ikke bryder. Afhængigt af hvilket surf spot du surfer på vil du også ofte opnå en fordel i disse områder, da der vil være en udadgående strøm (Livreddernes bud på en “rip current” og surfernes svar på en “skilift”). Det kan være svært ved såkaldte “beach brakes” (strand), da bølgerne bryder en smule overalt, men der vil normalt være områder hvor færre surfere færdes.

Grafisk layout fra barefootsurftravel.com.

Når du er på vej ud så undgå at padle ind i en anden surfers naturlige linje. Du kan risikere at være umiddelbart foran en surfer, som er på vej i mod dig. Her skal du undgå at komme i vejen ved enten at padle ind i white wateren eller, hvis muligt, længere væk fra der hvor bølgen bryder. Det kaldes også længere ud på bølgens face/shoulder. Du bør ikke forsøge at nå akkurat over bølgen før den bryder, da der er stor sandsynlighed for at du ødelægger den anden surfers ride.

De fleste erfarne surfere vil gøre hvad de kan for at undgå dig, men du bør også gøre alt for ikke at komme i vejen for både din egen og andres sikkerhed og for at bevare den gode stemning på vandet.

Do not drop in

Hvis der allerede er en surfer på bølgen, så vent til det bliver din tur og undgå at padle ind på bølgen.

Som nybegynder er det ikke altid lige nemt at identificere hvilke bølger du gerne må padle ind på og hvilke bølger du ikke må. Til denne regel høre sig derfor også reglen om at den surfer, som er nærmest bølgens peak (der hvor bølgen er højest), har retten til bølgen.

Det kan også beskrives således at den surfer, som har den længste potentielle tur, har prioritet for bølgen. Det betyder, at den nærmeste surfer til toppen af en bølge har retten til bølgen, da han er den der vil have mulighed for at surfe bølgens “face/shoulder” (der hvor bølgen endnu ikke bryder) længst muligt.

Nedenfor er givet et eksempel. Når du padler med det formål at gå til venstre på en bølge, og Surfer A på din højre side også padler for den samme bølge, så har Surfer A retten til bølgen. Du må dog godt padle ind i bølgen, hvis Surfer A ikke fanger bølgen eller falder af hans board. Ligeledes bør andre surfere til venstre for dig vente med at padle ind i bølgen før de har set om du fanger bølgen.

At “droppe ind” er skidt fordi erfarne surfere vil kunne surfe bestemte dele af bølgen og få et fedt ride. I eksemplet her vil Surfer A ikke kunne surfe bølgen som han ønsker fordi han har risiko for at surfer ind i Surfer B.

Der vil være enkelte undtagelse for “drop in”. Det gælder fx reglen om at surferen der først er oppe på boardet som udgangspunkt har retten til bølgen. Tillige kan du opleve at surferen som allerede er på bølgen bliver fanget i white wateren og ikke har mulighed for at surfere videre på bølgen. I det tilfælde kan du hoppe på bølgen som den næste.

Såfremt du laver et “drop in” kan du fortsat nå at glide af på bølgen og undgå at ødelægge en anden surfers ride.

Do not ditch your board

Giv ikke slip på dit board – hverken når du er på vej ud eller på vej ind.

Hvis en mur af hvidt vand kommer imod dig, kan det være fristende at smide sit board væk og dykke under. Du bør dog aldrig slippe eller kaste dit board væk fra dig. Det kan ramme andre surfere bag dig og forvolde seriøse og potentielt farlige skader – særligt hvis der er mange surfere i vandet

Hvis du er nybegynder er denne regel om noget endnu vigtigere, da du sandsynligvis surfer på et større og tungere surfboard som kan forvolde alvorlige skader. Det er ikke nemt, men du skal lære enten at skubbe dig selv op over white wateren, lave “turtle-roll” (rulle om på på ryggen) eller et “duck-dive” (dykker under bølgen med surfboardet) hvis du fx er på et shortboard.

Hvor om alt er vil det at holde fast på dit board også få dig lettere og hurtigere ud igennem brændingen, så du kan holde en pause på boardet og generelt blive en bedre surfer.

Call and Communicate – Left or Right

Kommunikér til de andre på vandet, så alle er med på hvor du er på vej hen.

Det er en klar fordel at kommunikere med de andre surfere i vandet. Fx når mange padler for den samme bølge: “Går du til højre eller venstre”? Du bør generelt lade andre surfere kende dine hensigter, når det er nødvendigt.

Fortæl også folk som padler efter bølger som du allerede surfer, at du er der for at undgå crashes.

Share the waves

Del bølgerne med de andre på vandet. Så får alle en god, sjov og sikker oplevelse.

Nogle surfspots, særligt “reefbrakes” og “pointbrakes” hvor takeoff zonen er det samme sted, giver mulighed for at surfere kan skiftes til at surfe bølgerne. Det betyder i bund og grund at man venter i kø (ofte på en linje i vandet) og tager bølgerne efter hinanden. Den som har ventet længst vil sidde tættest på bølgens peak og vil være den som får bølgen uden andre surfere forsøger at kæmpe om den. Når man padler ud igen efter at have surfet en bølge placere man sig i enden af linjen og er dermed den sidste i gruppen til at få en bølge.

Andre surfspots, særligt beach brakes, har mange takeoff zoner. Hver enkelt zone kan dog godt have en individuel “line-up” og du bør derfor være opmærksom hvis du skifter plads i vandet.

Du vil kunne opleve at nogle spots er “overfyldte” og i sådanne tilfælde fungere “line-uppen” typisk ikke – simpelthen fordi der er for mange mennesker i vandet. I et sådan tilfælde er det vigtigt stadig at følge de andre regler, særligt reglen om drop-in.

Hvis du er longboarder eller stand up paddler har du mulighed for at fange bølgerne længere ude end short board surfere, fordi du med et longboard eller SUP board kan generere mere speed i boardet. Det berettiger dig IKKE til at fange flere bølger end de andre. Respektér fortsat line-uppen og at andre padler på andre typer boards end dig.

Give respect to gain respect

Respekter de andre surfere i vandet – så respektere de også dig når det er din tur.

Denne regel behøver som udgangspunkt ikke en uddybning, da en generel respekt for andre i vandet altid bør have første prioritet.

Hvis du besøger et spot hvor du ikke kommer så tit kan det være en god idé at opsøge andre på spottet som virker lokale. Code of Conduct er generelt i hele verden, men nogle gange kan du opleve at lokale har indført andre regler for spottet. Du bør derfor være opmærksom på hvordan reglerne fungere på vandet når du surfer et nyt sted.

Tag dig god tid, få en god snak med de andre i vandet og respekter eventuelle specifikke regler.

Se Cold Bali fortælle om Surfers Code of Conduct

Husk at det er dig der er med til at skabe den gode stemning og sikkerhed på vandet