Traditionel surfing (shortboard, longboard, kneeboarding mv.) har været en del af det Internationale Surfing Associations (ISA) program siden 1964, hvor etableringen af daværende International Surfing Federation (ISF) fandt sted. Siden 1976 er der årligt blevet afholdt verdensmesterskaber i de traditionelle surfing discipliner. Senest i 2016 blev surfing (shortboard) optaget på OL-programmet.
Ved shortboard og kneeboarding gælder det som udgangspunkt for surferen om, at udfører kontrollerede manøvre/bevægelser med hastighed, kraft og “flow” i de mest vanskelige sektioner af bølgen. Innovativ og progresserede surfing samt en kombination og variation af større manøvre bliver taget i betragtning når der tildeles point. Surferen der som udgangspunkt evner disse kriterier og udviser den maksimale sværhedsgrad samt “commitment” på bølgen tildeles flest point.
Ved longboadring gælder mange af de samme regler som ved short- og kneeboarding. Dog lægges der her stort fokus på stil og flow. Elementer som “cross stepping” i og ud af sving, “noserides”, “carving” sving og “noserides” med vægt direkte på spidsen af boardet er en indikation på stil og flow i traditionel longboard surfing.