DSRF etablerede per 1. marts 2019 forbundets første talent- og elitecenter inden for surfing og stand up paddle (SUP). Centeret er et samarbejde mellem Surfklubben NASA, Thisted Kommune og DSRF, og er forankret og beliggende i Surfklubben NASA i Klitmøller. Ambitionen for centreret er at skabe de bedste rammer inden for god og sund talent- og eliteudvikling, og dermed være generator for udvikling af nye talenter og fremtidige eliteatleter.

Som atlet på talent- og elitecenteret vil du blive tilknyttet NASA’s talent- og eliteprogram. I programmet bliver du en del af en gruppe af surfere, stand up paddlere og windsurfere, som alle modtager sparring i fysisk træning, træningsplanlægning, periodisering og mental træning. Dertil vil du få din egen udviklingsplan og få muligheden for at blive økonomisk støttet til udenlandsk konkurrencedeltagelse. Programmet indebærer tilmed en række workshop inden for forskellige emner, som alle har til formål at øge dit niveau og din motivation for at fortsætte din karrirere.

Målsætningen med talent- og elitecenteret er, at udvikle fremtidens eliteatleter inden for de forskellige discipliner og løbende rekruttere flere og bedre atleter til de danske landshold.

Såfremt du er interesseret i at blive en del af DSRF’s talent- og elitecenter bedes du kontakte:

Talent- og elitetræner

Peter Wendt
24460193
elite@coldhawaii.eu