To stærke hold er klar til Europamesterskaberne i rafting

Pressemeddelelse; Danmark klar med to hold til EM i white water rafting

Af Manja Hansen, landsholdsatlet
Sporten er udfordrende og actionfyldt. Den er teknisk og ekstrem. Den kræver ikke kun guts og guns, men afhænger i stor grad også af præcision og samarbejde. Den bliver dyrket på vildt vand verden over af både professionelle og amatører. White water rafting er i Danmark organiseret under Dansk Surf & Rafting Forbund, som i år sender to stærke hold til Europamesterskaberne i Bosnien fra den 18.-24. maj 2015. Atleter som er udtaget til at repræsentere Danmark er:
Herrelandshold:
  • Jakob Agergaard
  • Nikolaj Clausen
  • Jeppe Bach
  • Jacob Nielsen
  • Simon Brucz
  • Daniel Bidstrup

Kvindelandshold:

  • Lillian Madsen
  • Ida M. Bendtsen
  • Louise Pedersen
  • Manja K. Hansen
  • Martina Oliart Caravatti
  • Pia Thomsen

White water rafting er en mandsdomineret sport, og de sidste 15 år har et dansk herrelandshold repræsenteret Danmark ved de største internationale konkurrencer i verden. Fra 2008-2010 var der et enkelt dansk kvindehold, men nu har Danmark fået en landsholdstrup på 10 ivrige og actionglade kvinder, der også dyrker sporten på højt niveau. Det kræver ikke blot ugentlig træningstid på vandet. Der skal også bruges tid og energi på styrketræning, konditionstræning, sikkerhedstræning, forståelse for strømmende vand, sponsorsøgning samt planlægning af træningsture og konkurrencer. Desuden skal atleterne have økonomi til at købe diverse udstyr og tage af sted til konkurrencer. Rafting i Danmark, og hyppige trænings- og konkurrencerejser til udlandet, er krævende, men der er en unik fælles gejst blandt atleterne, som gør det muligt. Især fordi de igennem et stærkt fælleskab husker på, at det, at dyrke sport på højt niveau også skal være en leg, hvor det er muligt at have det sjovt sammen.

10363908_559926734113995_2264258658513816874_n

Kvindelandsholdet ved EM 2014 i Slovakiet

”Fordi vi ikke har de reelle forhold her i Danmark, tager vi ofte afsted på træningsture til eksempelvis Sverige. Her træner vi de elementer, som vi er nødt til at forestille os på det flade vand herhjemme. Det giver et kæmpe boost, når vi mærker, vi gør det rigtige”, siger Martina Oliart, landsholdsatlet, Raft Team Denmark Ladies.

Og netop disse ture er vigtige for atleterne, da der hvert år er flere internationale konkurrencer i white water rafting. For eksempel sender Københavnerklubben, Copenhagen Watersports (CWS), hele fem danske hold afsted til et Euro Cup i Østrig fra d. 16.-19. april. Mange af landsholdsatleterne træner til dagligt i CWS, og derfor er Euro Cup’en også god træning frem mod EM i Bosnien i maj måned. Ligeledes vil et dansk herrelandshold blive udtaget til VM, som afvikles til december i Indonesien.

Det danske herre landshold ved EM 2014 i Slovakiet

Det danske herre landshold ved EM 2014 i Slovakiet

Når de danske atleter til daglig padler i det stille, tunge vand i Københavns kanaler, bliver de jævnligt mødt af nysgerrige blikke og tilråb. Især turisterne i kanalbådene lægger særligt mærke til det overraskende syn af at overhale en stor gummibåd fyldt med svedige og hårdtarbejdende mænd og kvinder. ”Vi har bl.a. oplevet, at forbipasserende hepper på os og synger for os. Det er bare sjovt med den ekstra opmærksomhed, sporten får i Danmark”, siger Simon Brusz, landsholdsatlet, Raft Team Denmark.

Dansk Surf & Rafting Forbund arbejder i øvrigt sammen med CWS om at etablere en white water park i København, og derved får de danske atleter betydeligt bedre træningsforhold.

Læs mere om konkurrencerafting her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar