Verdensklasse surfing i Vorupør ved 1. stop på Danish Surf Tour 2017

Arrangørernes rapport fra Lakor Pibe Masters 2017

I weekenden d. 22. – .23 april, blev den første af de fire konkurrencer som udgør Danish Surf Tour 2017 (DM) afviklet i Vorupør. Kategorierne var Junior, Damer og Open. Konkurrencerne udgør bl.a. Danmarksmesterskabet i surfing, samt kvalifikation til EM og VM. Udenlandske surfere kan også stille op i konkurrencerne, men udgør ikke en del af det samlede danske mesterskab.

På trods af en usikker vejrudsigt, så var der ingen tvivl om at der skulle kaldes ind til konkurrence. Vejrudsigten lovede op til 3 meter bølger, men med kuling fra nordvest hele weekenden, så kan det være rigtig svært at finde gode surf forhold i Thy med den vindretning. Men til alt held for surferne og arrangørerne, viste Vorupør sig fra sin gode side, og leverede flotte bølger hele lørdagen.

Pibemasters 2017 presented by Lakor. Photo: Jakob Gjerluff Ager, www.Gjerluff.com.

En tidlig start

Kl. 07.00 tidligt lørdag morgen tjekkede i alt 42 surfere ind til konkurrencen i HF Cold Hawaiis store bus, hvor skolens elever samtidig serverede kaffe og hjemmebagte boller.

Kl. 8.00 var første heat i gang. Med 6 deltagere, var Junior klassen de første på vandet, og der blev vist flot surfing fra de unge surfere. I år var der flere nye ansigter, og på trods af at det ikke blev til en podieplads, så imponerede især unge Savannha Eriksen Challis på blot 12 år alle, med hendes store mod og vilje, når hun gang på gang kastede sig ud i det brusende Vesterhav, og red bølgerne ind til stranden. Ikke uventet løb den lokale Klitmøller surfer Christian Andersen med sejren i Junior klassen.

Pibemasters 2017 presented by Lakor. Photo: Jakob Gjerluff Ager, www.Gjerluff.com.

Herefter fulgte Open klassen med 31 deltagere, og Dame klassen med 11 deltagere. Surfing er for mange en forholdsvis ny sport i Danmark, men det afspejlede sig ikke i niveauet. Bølgerne leverede, og det samme gjorde surferne, og hvor det for nogle år siden kunne være lidt “tamt” at overvære en dansk surfkonkurrence, så var der top underholdning for alle som trodsede elementerne, og kom ud og overværede konkurrencen ved den store mole i Vorupør.

Kl. 19.00 var finalerne overstået, og da der kl. 21.30 var præmieoverrækkelse på Cafe Stalden i Klitmøller, var det en ren familie triumf. For tredje år i træk kunne Klitmøller surferen med oprindelse i Israel, Mor Meluka, kalde sig for Lakor Pibe Master og vinder af Open klassen. Mors bedre halvdel, med rødder i både Danmark og Tahiti, Vahine Itchner, endte også på toppen af podiet, med titlen Lakor Pibe Master i Dame klassen.

Pibemasters 2017 presented by Lakor. Photo: Jakob Gjerluff Ager, www.Gjerluff.com.

Festen fortsatte efterfølgende på Cafe Stalden, til langt ud på de sene nattetimer.

Resultater fra Lakor Pibe Masters 2017:

Junior:
1: Christian Andersen Danmark
2: Leon Klutsch Tyskland
3: Marius Aagesen Danmark

Damer:
1: Vahine Itchner Tahiti
2: Narayana Monfleur Venzuela
3: Karolina Wolinska Polen

Open:
1: Mor Meluka Israel
2: Oliver Hartkopp Danmark
3: Christoffer Holler Danmark

Næste stop på Surf Touren, er “Cold Hawaii Board Shop Classic 2017”, d. 6-7 Maj.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar