Vi søger en udadvendt, erfaren og ambitiøs sportschef til at stå i spidsen for DSRFs talent- og elitearbejde

Du kan downloade det officielle stillingsopslag her.

Brænder du for at motivere og lede mennesker, så de performer bedst muligt, og kan du skabe de mest optimale rammer omkring nogle af verdens bedste atleter? Så er du måske DSRFs nye sportschef!

DSRF udvikler og organiserer surf og SUP sporten i Danmark og har ca. 75 foreninger og over 4.000 medlemmer på landsplan. Blandt forbundets udøvere findes nogle af verdens bedste SUP atleter og flere dygtige surf atleter og talenter, som siden 2013 har vundet hele 28 EM/VM-medaljer. Siden 2018, har DSRF, som Olympisk forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF), arbejdet strategisk med udviklingen af et talent- og elitemiljø for SUP- og surf sporten, og med en ny økonomisk strategiaftale for 2022-2025 skal der nu sættes yderligere ind for at styrke et professionelt og bæredygtigt talent- og elitemiljø. Der skal skabes nye udviklingsplaner og en bedre struktur omkring forbundets landshold og individuelle atleter, og der skal etableres lokale, nationale og internationale samarbejder med henblik på at optimere rammerne og træningsforholdende for talenter og eliten. Sideløbende skal atleterne understøttes og motiveres til at toppræstere ved EM, VM og andre større events. Det er tillige ambitionen at gøre forbundets landshold og atleter mere attraktive overfor sponsorer og samarbejdspartnere.

DINE OPGAVER
Din primære opgave bliver at stå i spidsen for DSRFs talent- og elitearbejde indenfor surf og SUP sporten. Du skal have en strategisk tilgang til forbundets talent- og elitesatsning og have blik for at styrke udviklingen for både nye talenter og den etablerede elite. Du vil få ansvaret for at drive og udvikle vores surf og SUP landshold og vil således også skulle deltage på træningssamlinger, events m.v. Du skal samarbejde med flere SUP- og surf specialiserede tekniske landstrænere, DIF, kommuner og andre aktører med henblik på at optimere atleternes performance. Som sportschef vil du også være den enkelte atlets tætteste sparringspartner, og du skal derfor være i stand til at hjælpe atleterne med alt fra den fysiologiske udvikling, uddannelse og karriere til de generelle udfordringer, man skal håndtere i hverdagen som atlet.

HVAD LÆGGER VI VÆGT PÅ

  • At du har erfaring med at motivere og lede andre mennesker
  • At du har en baggrund indenfor psykologi, ledelse, idræt/fysiologi, pædagogik el.
  • At du har en holistisk tilgang til dit arbejde med mennesker
  • At du kender til sportens verden og tidligere har arbejdet med tilsvarende opgaver
  • At du er netværksskabende, god til at indgå i relationer og søger den gode dialog
  • At du har evnen til at lytte og skabe samarbejder på tværs
  • At du er velfunderet i og opsøgende omkring ny viden inden for performance idræt
  • At du trives i et team og blandt atleter der stiller høje krav til, at du er løsningsorienteret og i stand til at se og skabe nye muligheder.
  • Det er en fordel, men ikke en nødvendighed, at du har kendskab til vandsport herunder SUP og surf.

HVAD KAN VI TILBYDE
Et krævende og udfordrende job i et innovativt og dynamisk idrætsforbund, hvor du i meget høj grad får mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingsarbejdet inden for en sport, som i øjeblikket er i stor vækst.
En stilling som stiller høje krav til dine (med)menneskelige kompetencer, og hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af verdens bedste SUP atleter.
Du får høj grad af fleksibilitet i dit arbejde, hvor du i stor stil selv tilrettelægger din arbejdstid. Arbejde i både hverdage og weekender vil forekomme.
En deltidsstilling på 20 timer/ugen, med mulighed for på et senere tidspunkt at øge antallet af timer.
Fri adgang til træningscenter i Idrættens Hus (Brøndby).
Fri telefon.

PRAKTISK INFORMATION OG ANSØGNINGSFRIST
Din primære arbejdsplads vil være Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2650 Brøndby, men vi er åbne for fleksible løsninger ift. din fysiske arbejdsplads.
Ansøgning, CV og andre bilag sendes senest d. 7. januar 2022 kl. 12:00 til michael@dsrf.dk. Samtaler forventes afholdt d. 14. januar 2022 med ansættelse hurtigst muligt.
For yderligere information om stillingen kan du kontakte DSRFs sekretariatschef, Michael Lindberg, på michael@dsrf.dk eller tlf.: 25 14 20 68

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar