VM udtagelser på plads

Ved lørdagens VM-udtagelse ved Amager Strandpark fandt Dansk Surf & Rafting Forbund yderligere to atleter og en reserve til ISA verdensmesterskaberne i 2015

IMG_2327

I lørdags blev der padlet, da Dansk Surf & Rafting Forbund afholdte VM-udtagelse i prone paddleboarding i Amager Strandpark.

Vejret bød på et lettere blæsevejr og små bølger var at finde på vandoverfladen.

Sprint

I disciplinen sprint kom Nikolaj Kirketerp først over målstregen med en tid på 7:50 i mændenes kategori. Anden pladsen gik til Jacob Nielsen, der fik en tid på 8:26.

I kvindernes række kom den enlige konkurrent Katrine Leth med en tid på 7:32.

Langdistance

I langdistance-disciplinen, hvor atleterne skulle padle omkring 5 kilometer, kom Nikolaj Kirketerp først tilbage til stranden i mændenes kategori med en tid på 44:38.

På andenpladsen kom igen Jacob Nielsen med tiden, 45:07.

I kvindernes kategori fik Katrine Leth en tid på 44:04, og var havde dermed de bedste tider i både sprint- og langdistance kategorierne blandt samtlige atleter.

Udtagelser

Derfor skal Nikolaj Kirketerp og Jacob Nielsen repræsentere Danmark ved ISA’s verdensmesterskaber i 2015 sammen med Casper Steinfath (sup) og Nicoline Rasmussen (sup).

Selvom Katrine Leth var den eneste og dermed hurtigste pige ved dagens discipliner, kunne hun kun sikre sig en reserveplads, da Line Præst allerede har sikret sig pladsen som kvindernes repræsentant ved det danske landshold.

Resultater

SPRINT – MÆND:

1. NIKOLAJ KIRKETERP – 7.50

2. JACOB NIELSEN – 8.26

3. PETER HAVN – 11.43

4. AMINE BOUIZGAREN – 11.48

5. JAKOB FÆRCH – 13.07

SPRINT – KVINDER:

1. KATRINE LETH – 7.32

LANGDISTANCE – MÆND:

1. NIKOLAJ KIRKETERP – 44.38

2. JACOB NIELSEN – 45.07

LANGDISTANCE – KVINDER:

1. KATRINE LETH – 44.04

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar