Bornholm Surf Farm er nu en del af DSRF Buyers Lounge

Har du nogensinde surfet på Bornholm?

Endnu en kommerciel samarbejdspartner har fundet vej til et medlemskab i DSRF og vi er stolte over at kunne præsentere Bornholm Surf Farm i DSRF Buyers Lounge.

Bornholm Surf Farm er et mindre familieejet hostel som byder surfere og outdoor entusiaster velkommen på Bornholms herlige nordkyst. Her kan du bo, leje surfudstyr, tage på surfskole, stand up paddle og komme på surfsafari. Filosofien bag Bornholm Surf Farm er “the simple way of living” og målet er at give besøgende en tæt relation til naturen og muligheden for at koble fra den teknologiske verden og et stressende hverdagsliv.

Du kan få nogle fantastiske naturoplevelser på Bornholm. Foto: Bornholm Surf Farm

“Vi ønsker at give besøgende på Bornholm nogle fantastiske oplevelser og vi har meget at byde på. For os var det også en selvfølgelighed at blive medlem af DSRF og derved støtte op udviklingen af den danske surf-og supscenen, og vi ser meget frem til et langt samarbejde med DSRF” fortæller Dennie Hilding, ejer af Bornholm Surf Farm.

I Dansk Surf & Rafting Forbund ser vi også positivt på endnu et samarbejde med en kommerciel surfskole. 

“Vi oplever i øjeblikket en større og større interesse for DSRF fra de kommercielle virksomheder i branchen og det er positivt for alle parter. Vi tror på at vi sammen kan være med til at løfte udviklingen af sporten og der er nogle helt klar synergier mellem de kommercielle aktivitetstilbud og den mere foreningsprægede idræt. Bornholm Surf Farm har noget helt unikt at byde på som jeg vil opfordre alle til at undersøge nærmere” fortæller Michael Lindberg, Projektchef i Dansk Surf & Rafting Forbund.

Bornholm er også leveringsdygtig på rigtig gode bølgeforhold. Foto: Bornholm Surf Farm

Bornholm Surf Farm er åbent året rundt og surffarmen ligger i gåafstand til havet, vandfald, dramatiske klipper og et flertal af de fineste surf- og SUP spots på Bornholm. Du kan i denne video få et rigtig godt indblik i forholdende på Bornholm: https://www.youtube.com/watch?v=PDiY1JeVnQo

Læs mere om Bornholm Surf Farm her: http://bornholmsurffarm.com eller find dem i DSRF Buyers Lounge.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar