Fjord X-ing var STOKED!

Af Niels Lønborg (Fotos: Kristian Rønn Lauritsen)

Hermed følger et race recap på årets første DSRF Open SUP Tour race; Fjord X-ing. Endelig var det dagen hvorpå årets første sup-race skulle afvikles – slut med vintertræning og kulde.

Som noget nyt i år var det hensigten at Fjord X-ing også kulle tælle med i den nye Bump Division, men grundet vejrforholdene blev det besluttet at Fjord X-ing ikke skulle tælle med i årets Bump Division. Der var dog stadig meget at kæmpe om for de mange fremmødte.

Der var en vis nervøsitet at spore før starten gik. Forhåndsfavoritten i herreklassen, Mads Ring, kunne desværre ikke stille til start grundet sygdom. Til gengæld var det lykkedes at få det Danske verdensnavn, Casper Steinfath, med til start og en kæmpe tak skal endnu engang lyde herfra. Selv Casper var dog også lidt usikker på hvad de 13 km på tværs af fjorden ville byde på.

X-ing (59 of 116)

Starten var sat til kl. 11.00 og Lars Bjerregaard fik fra sin position skud SUP-racet i gang on time. Det stod hurtigt klart at folk havde undervurderet temperaturen og derfor var der mange der hurtigt fik det alt for varmt. Der var næsten komplet vindstille på fjorden, og alligevel lykkedes det indimellem at fange små bølger, der kunne give deltagerne et skub mod rådhuset i Ringkøbing.

Feltet blev hurtigt spredt ud over flere kilometer. Forrest var det ikke uventet Casper Steinfath og Niels Lønborg der trak feltet. En gruppe på mellemhånd med blandt andet Jens Wohlert, Peter Havn og Polar Bear (aka Christian Andersen) lå ikke langt fra de forreste. Gruppen blev dog hurtigt splittet da Polar Bear med en af sine karakteristiske spurter stak af. Her efter var det hver mand for sig selv.

X-ing (72 of 116)

Forrest var det som ventet Casper der var først over stregen efterfulgt af Niels Lønborg og så en tilsyneladende ubesværet Polar Bear. Herefter kom deltagerne ind som perle på en snor – alle med sved på panden og med et bredt smil. Første pige i mål var, i vanlig suveræn stil, Nicoline Rasmussen.

Stemningen i målområdet var noget mere afslappet end den havde været før start og alle nød forårsolen på det der efterhånden havde udviklet sig til en rigtig flot dag. Turen tilbage til Hvide Sande foregik for mange med båd og efterfølgende var der præmieoverrækkelse på Westwind Syd.

X-ing (34 of 116)

En stor tak skal lyde til de mange sponsorer som var meget gavmilde med præmier til både vinderne, men også mange fine lodtrækningspræmier. En kæmpe tak også til vores frivillige hjælpere!

Sponsorer: Westwind, SIC Danmark, JP, Neil Pryde, Hvide Sande Kabelpark.

Til sidst en kæmpe tak til alle deltagerne for en super FED dag – vi nød virkelig jeres selskab!

SUP tour hilsner fra Lars & Niels

Flere billeder fra dagen kan ses her.

X-ing (116 of 116)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar