SnekkerSTOKED

Snekkersten Skotterup Sejlkub er en af de nyeste, men ud af mange, STOKED partners. Klubben har 400 medlemmer, heraf ca. 40 ungdomssejlere.

Klubben vil fremadrettet gerne tilbyde flere vandaktiviteter, og gerne på tværs af alder. Derfor har klubben nu taget stand up paddle ind som ny aktivitet og vil i samarbejde med DSRF udvikle aktiviteten i det Nordsjællandske farvand.

“SUP interessen er stigende, også i Snekkersten, og vi har de optimale SUP forhold – en hyggelig lille havn, omklædningsfaciliteter, en lagune med stille vand og en lang lavvandet sandstrand” fortæller Helle Larsen, bestyrelsesmedlem i Snekkersten Skotterup Sejlklub.

Og i Dansk Surf & Rafting Forbund er vi STOKED over at få sejlklubben i Snekkersten med på landkortet over STOKED partners.

“Samarbejdet med Snekkersten Skotterup Sejlklub er et fantastisk eksempel på en klub, som fortsat ønsker at udvikle deres forening og derved griber de muligheder der ligger indenfor vandsporten i Danmark. Jeg havde fornøjelsen af at møde bestyrelsen sidst i marts, og de virker allesammen til at have et super drive som nok skal være med til at sparke gang i udvikling af SUP på nordkysten” siger Michael Lindberg, projektchef i Dansk Surf & Rafting Forbund.

Helle Larsen håber også at se nye mennesker med interesse for vandaktiviteter i sejlklubben:

“Medlemskabet af Dansk Surf og Rafting Forbund og derigennem rådgivning om SUP sporten, kan forhåbentlig give os idéerne og hjælpen til at komme rigtig godt fra start. Desuden kan vi igennem STOKED projektet få mulighed for at komme hurtigt i gang med både udstyr og uddannelse” fortæller Helle Larsen.

Snekkersten Skotterup Sejlklub forventer at kunne starte op med SUP aktiviteterne i løbet af maj måned. Du kan følge med på deres hjemmeside her.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply