Stand Up Paddle sporten blomstre i Trekantområdet

I Trekantområdet er UngFredericia og Skærbæk Bådeklubs ungdomsafdeling gået sammen om et unikt samarbejdsprojekt som skal få SUP sporten til at blomstre i regionen. Begge parter har meldt sig ind i Dansk Surf & Rafting Forbund i forbindelse med projektet.

UngFredericia er en enhed under Fredericia Kommune som samler kræfterne i kommunen for at understøtte ungemiljøerne i Fredericia. Derved skal enheden sikre de unge et godt ungdomsliv og skabe fleksible og spændende aktiviteter som kan styrke de unges fællesskab. Kommunen modtog fornylig 160.000 kr. i støtte fra Friluftsrådet til etablering af en fuldt udstyret grejbank hvor blandt andet stand up paddle udstyr bliver en stor del af grejbanken og derved gør det muligt at give de unge positive oplevelser på vandet.

image8

Foto: Henrik Bjørnemose Andersen

“Det er fantastisk at vi nu har fået muligheden for at etablere en Grejbank i Fredericia Kommune, takket være et tæt samarbejde mellem foreningslivet, Friluftsrådet og Fredericia Kommune. UngFredericia som arbejder med 10. Klasse og Ungdomsskole, står bag ansøgningen sammen med Skærbæk Bådklub. Grejbanken vil være klar til foråret 2016 og det er vores målsætning at unge i aldersgruppen 14-18 år skal udfordres med SUP boards og andre vandundersøgelses-aktiviteter, som et undervisningstilbud. Fredericias placering tæt ved Lillebælt er den optimale placering for en mobil Grejbank” siger Søren Pedersen, skole- og ungdomsskoleleder i UngFredericia.

Ansøgningen til Friluftsrådet kom på opfordring af Henrik Bjørnemose Andersen fra Skærbæk Bådeklub, som så en unik mulighed i at få oprettet et aktivitetstilbud, som kunne få de unge ud i naturen.

“Mit ønske er, at få så mange på vandet som muligt. Danmark er smukkest set fra vandsiden og helst med lidt sved på panden og lidt adrenalin i kroppen. Naturen skal mærkes på egen krop” siger Henrik Bjørnemose Andersen.

image1

Foto: Henrik Bjørnemose Andersen

Både Skærbæk Bådeklub og Ung-Fredericia vil få uddannet kvalificerede SUP instruktører igennem DSRF i løbet af foråret og samtidig vil DSRF støtte op om aktivitetsudviklingen i området vha. projektet STOKED som fornylig blev støttede af Nordea-fonden med 5,2 mio. kr.

“Samarbejdsprojektet mellem Ung-Fredericia og Skærbæk Bådeklub med SUP sporten som omdrejningspunkt er et mønster eksempel på hvordan vi i DSRF gerne vil arbejde med og ikke mindst aktivere ungdommen. Igennem projektet STOKED har vi et mål om at aktivere mere end 10.000 unge og konstellationen i Fredericia, hvor en forening i lokalmiljøet samarbejder med skoler og ungdomsuddannelser, er et fantastisk eksempel på hvordan de unges sociale kompetencer og fælleskaber kan styrkes igennem et fælles projekt med SUP sporten som centrum. Vi er glæder os meget til at følge projektet og ikke mindst understøtte med rådgivning i aktivitetsudvikling, uddannelse og events” siger Jakob Færch, formand i Dansk Surf & Rafting Forbund.

image2

Foto: Henrik Bjørnemose Andersen

De første stand up paddle aktiviteter i Fredericia begynder i starten af april. Du kan følge med på Facebook gruppen SBK Surf og SUP eller på siden De Blå Stier og hvis du holder til i Trekantsområdet og har lyst til at dyrke stand up paddle sporten kan du melde dig ind i Skærbæk Bådeklubs Ungdomsafdeling.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar